Margot Robbie får rolle i Quentin Tarantinos Manson-film

Der har længe været tale om at Margot Robbie (‘I, Tonya’, ‘Suicide Squad’) skulle spille Sharon Tate i Quentin Tarantinos kommende Charles Manson-film, ‘Once Upon A Time In Hollywood’. Nu er det endelig officielt at skuespilleren har fået tilbudt rollen, og i øjeblikket er i gang med forhandlingerne, det fortæller Deadline.

Tidligere er det blevet offentliggjort at Leonardo Dicaprio og Brad Pitt er blevet castet i filmens hovedroller. Filmen kommer egentlig ikke til at handle om Charles Manson og hans medvirken i mordet på bl.a.  Sharon Tate. Disse begivenheder bliver en form for baggrund og tidsmæssig sammenhæng, til filmens egentlig fokus. Leonardo DiCaprio spiller Rick Dalton, en tidligere western tv-stjerne, som forsøger at få gang i karrieren igen igennem film. Brad Pitt spiller Cliff Booth, Ricks gamle stunt double, som ligesom Dalton gerne vil være en filmstjerne. Filmens sammenhæng til Charles Manson-mordene opstår, da Rick Daltons nabo er Sharon Tate.

Optagelserne på ‘Once Upon A Time In Hollywood’ begynder i år, og filmen har planlagt premiere næste år.

Zeen is a next generation WordPress theme. It’s powerful, beautifully designed and comes with everything you need to engage your visitors and increase conversions.