sci-fi

Skrevet den 25 januar, 2018 | af Rikke Ingemann Jensen

0

Filmanmeldelse: Maze Runner 3: Dødskuren

Den længe ventede Maze Runner 3 er endelig ude og trilogien er nu afsluttet. Filmen blev udskudt, da skuespilleren Dylan O’Brien blev skadet på settet, og filmoptagelserne blev derfor sat på standby i en periode.

‘Maze Runner 3: Dødskuren’ er den sidste film i ‘Maze Runner’- trilogien og er baseret på bogen ved samme navn af James Dashner. Filmen er instrueret af Wes Ball, der også instruerede de to forrige ‘ Maze Runner’ film.

Historie 

Filmen fortsætter, hvor den sidste film sluttede. Nogle af de unge fra ‘Gladers’ gruppen, dem der blev holdt til fange i labyrinten, er taget til fange af WCKD, der ønsker at udnytte dem. Hovedpersonen Thomas og hans venner tager sammen ud for at redde gruppen af ‘Gladers’, men støder på udfordringer undervejs. Samtidig er WCKD tæt på at finde kuren til den infektion, der har gjort næsten alle mennesker til zombielignende væsner. For at kunne finde kuren til infektionen skal WCKD bruge de unge ‘Gladers’, der er immune overfor sygdommen. Thomas sætter sit liv på spil for at redde dem fra hans gruppe, der er taget til fange.

Handlingen er i fuld gang helt fra starten af filmen, hvilket gør at man lige skal orientere sig med hensyn til, hvem der er hvem, og hvad der egentlig sker. Dette beskriver meget godt, hvordan det meste af filmen udspiller sig. Producenterne ved, at dette er den sidste film, så de ønsker at få så meget med som muligt. Det virker dog ikke som om, at de formår, at få fortalt alt det de ønsker, på trods af at filmen varer 141 min. Faktisk er der rigtig meget action og knap så meget handling. Det fungerer meget godt, når man ser filmen, men bagefter virker handlingen meget spinkel.

Filmen er opbygget af mange lange scener, hvor karaktererne er i konflikt med WCKD. Disse scener er fyldt med action og får ens hjerte til at banke, men i den lange ende virker det overvældende og for ens. Hvis der blev skruet lidt ned for action, og mere op for scener der viser karakterenes personligheder og samspil med hinanden, ville det fungere bedre.

Til trods for den spinkle handling formås der alligevel at få afsluttet trilogien på en god måde, der efterlader seeren med en bittersød fornemmelse.

FOX

Skuespil

Ligeså imponeret som jeg var over det unge casts skuespil i den første film, ligeså skuffet er jeg over deres præstation i denne film. Karaktererne er en smule flade, da de ikke har nogen forhistorie, og det er derfor ene og alene, det der vises om personerne i nutiden som gør, at seeren kan relatere sig til dem. Jeg savner noget mere information om karakterne. De tjener alle hver deres funktion: Ava som fjende, Newt som hjælper osv, hvilket er fint, men det betyder også, at de er meget forudsigelige.

De skuespillere der leverer de bedste præstationer er Thomas Brodie-Sangter som Newt og Ki Hong Lee som Minho. Begge imponerer og gør deres karakter relaterbar. Dylan O’Briens præstation af Thomas er derimod knap så velfungerende. Det virker som om, at han er faldet af på den siden den sidste film. Indlevelsen er der ikke på samme måde, hvilket er en skam.

Applaus til filmproducenterne for at få samlet så mange populære og talentfulde unge skuespillere i én film. Det er dog ærgerligt, at deres fulde potentiale ikke bliver udnyttet. Action-scenerne gør som nævnt tidligere filmen spændende, men dog på bekostning af skuespillernes talenter, der ikke bliver udnyttet i disse scener.

FOX

Visuelt

Det visuelle udtryk er helt klart filmens force. De ødelagte byer og den eneste bevarede by er rigtig flot lavet og ser meget virkelighedstro ud. Filmen har den typiske klinisk hvide farve, der bliver brugt i mange science fiction i dag. Det står i kontrast til de mørke farver, hvor ‘Gladers’-gruppen befinder sig. Selve laboratoriet fremstår også realistisk, og gør det nemt for seeren at indleve sig i, hvad der foregår. Makeuppen der bruges til at kendetegne de karakterer med virussen er flot lavet, og giver en kuldegysninger.

Der er mange genkendelige elementer fra de tidligere film, såsom labyrinten, der gør det nemt for seeren at forstå, hvad der sker. Kameravinklerne og klipperytmen er med til at skabe spænding, der får en til at sidde på kanten af sædet.

FOX

Musik og lydbillede

Musikken er der ikke meget at sige om, udover at det fungerer fint. Det er tydeligt, at der er tænkt meget over lydbruget, hvilket er godt givet ud. Lydbruget komplementerer handlingen godt og er ofte det vigtigste element når det kommer til at opbygge en stemning. Der er da også et par jump scares i løbet af filmen. Filmen er især præget af mørke toner, der udtrykker hvor presset karaktererne er. I action-scenerne er det altafgørende at lydeffekterne er helt perfekte, så det fuldender scenerne, og det er de her.

 

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+Share on TumblrShare on RedditEmail this to someone
Filmanmeldelse: Maze Runner 3: Dødskuren Rikke Ingemann Jensen
Historie
Skuespil
Visuelt
Musik og lydbillede

Kort fortalt: Kort sagt er 'Maze Runner 3: Dødskuren' en film der vil en masse ting, men som ikke kommer i mål med det hele. Især skuespillerne Thomas Brodie-Sangster og Ki Hong Lee leverer gode præstationer. Filmen er proppet med action og afslutter trilogien med et brag.

3.3


User Rating: 0 (0 vurderinger)

Tags: , , , ,


Om skribenten

20-årig medievidenskabsstuderende der elsker film og tv-serier. Har en stor forkærlighed for John Hughes film og alt med Leonardo Dicaprio.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Tilbage til toppen ↑