Minari
ⒸScanbox/A24

‘Minari’: Hvad kan vi forvente?

Minari er en kommende dramafilm produceret af det uafhængige underholdnings- og distributionsfirma, A24. Filmen er skrevet og instrueret af amerikansk-koreanske Lee Isaac Chung med Steven Yeun, Alan S. Kim, Han Ye-ri og Youn Yuh-jung i hovedrollerne. Skønt hele filmen foregår i USA, er størstedelen af dialogen på koreansk. Sproget skal dog ikke vise sig afgørende for filmens historie, da det lader til at selve plottet synes mere amerikansk end asiatisk.  Historien drager inspiration fra Chungs egen opvækst og finder sted i USA i 80’erne. Man følger en immigreret sydkoreansk familie, som er flyttet til en gård i Arkansas for at opnå den amerikanske drøm. 

Chungs kommende værk ser lovende ud og har endda allerede hevet en del priser hjem. Herunder Grand Jury Prize og Audience Award ved Sundance Film Festival i slutningen af januar 2020, hvor den havde sin verdenspremiere. Den var først sat til at blive udgivet i begrænsede biografer d. 11. december sidste år, men blev i stedet udgivet virtuelt på denne dato, hvor den var tilgængelig i en uge. Som det ser ud nu, får den sin officielle udgivelse i USA d. 12. februar 2021. I Danmark må vi trække spændingen lidt længere og kan lige nu forvente at se den i biograferne d. 15. april i år. Ud fra traileren og den gode omtale, ser det ud til, at vi har meget at glæde os til, når den tid kommer. 

Zeen is a next generation WordPress theme. It’s powerful, beautifully designed and comes with everything you need to engage your visitors and increase conversions.