filmnyheder The Fantastic Four reboot

Skrevet den 22 april, 2014 | af Michella Malin Petersen

0

Mørkere tone i ‘The Fantastic Four’ reboot

Det har på det sidste været meget moderne at give superhelte-filmene en mere dyster og realistisk tone hvilket især har kunne ses i film fra DC Comics’ univers. Marvel’s film har dog holdt sig på den lidt mere muntre side, men nu ser det ud til at der bliver fulgt trop.

Under dette års WonderCon kunne producer og manuskriptforfatter Simon Kingberg fortælle om Josh Trank’s kommende reboot, som efter planen skal være mere dyster og så realistisk som muligt.

Dog vil ‘The Fantastic Four’ ikke blive ligeså mørk som Christopher Nolan’s ‘The Dark Knight’-trilogi. Kinberg forklarer at filmens tone vil være mere neddæmpet end de to tidligere film (fra henholdsvis 2005 og 2007), og at den kommer til at være en mellemting af Sam Raimi’s ‘Spider-Man’-trilogi og ‘Chronicle’ fra 2012, som også var instrueret af Josh Trank.

Kinberg sagde: “I would say there’s a spectrum, and we’re on the spectrum between Sam Raimi’s Spider-Man and Chronicle. It would probably lean more towards Chronicle. I don’t know where X-Men falls on the spectrum, so I’m just going to focus on those two things because I feel it’s a movie about young people coming of age. So it has some of Spider-Man and some of Chronicle aspects to it, but like Chronicle it’s much more real and grounded and real world than those other films.”

‘The Fantastic Four’ vil have Kate Mara (‘Transcendence’, ‘House Of Cards’), Miles Teller (‘Divergent’, ‘The Spectacular Now’), Michael B. Jordan (‘Fruitvale Station’) og Jamie Bell (‘Nymphomaniac’, ‘Snowpiercer’) i rollerne som henholdsvis The Invisible Woman, Mr. Fantastic, The Human Torch og The Thing, mens Toby Kebbell (‘Rocknrolla’, ‘The Counselor’) vil indtage filmens skurkerolle som Doctor Doom.

‘The Fantastic Four’ kan ses i de danske biografer i 2015, og en sequel er allerede blevet bekræftet til 2017.

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+Share on TumblrShare on RedditEmail this to someone

Tags: , , , , ,


Om skribenten

har et ekstra hjertebank for superhelte, gyser-genren, 80'er film, tragiske dramaer og alt af Christopher Nolan. Taler flydende i film-citater, og ville se en film om tørrende maling hvis Tom Hardy var på rollelisten.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Tilbage til toppen ↑