filmnyheder

Skrevet den 11 juli, 2018 | af Jakob Sørensen

1

Mortal Kombat reboot-projekt får grønt lys

For os der kan huske arkadehallerne og de gamle videospils maskiner, ja der står spil som Mortal Kombat højt op på listen af fede barndoms/ungdomsminder. Spillet var en konkurrent til Street Fighter, men var meget mere blodig og voldeligt, hvilket var en tillokkende faktor til, at denne skribent spillede Mortal Kombat mere. Spillet fik to Hollywood filmatiseringer og en serie, som jeg ikke har set. Den første film kan vel ses som et forfejlet, men et okay forsøg, der sidder fast i en mudderpøl af 90’er klichéer. 2’eren (‘Mortal Kombat: Annihilation) er derimod en af filmhistorien største vederstyggeligheder, hvor man dør lidt indvendigt efter at have set filmen.

Så nu er tiden kommet til at vaske tavlen ren, og forhåbentlig give os den KICK-ASS filmoplevelse, som fans har ventet på. Og det ser måske ud til at blive et lovende projekt, for en af medproducerne, er James Wan, der bedst er kendt for at have instrueret film som ‘Saw’, ‘The Conjuring’, ‘Insidious’ og ‘Fast & Furious 7’. Wan er kendt for ikke at lægge fingre i mellem, når det kommer til “blood and guts”, hvilket er passende, da Mortal Kombat aldrig har været designet til at være en film tilladt fra 11 år.

Vi ved på nuværende tidspunkt ikke særlig meget om filmen, men der vil være nye såvel gamle karakterer fra spillet, der vil optræde. ‘Mortal Kombat’ rebootet vil centrerer sig rundt om karakteren, Cole Turner, som bliver rekrutteret til en ældgammelt turnering, og andet ved vi plotmæssigt ikke endnu. Manuskriptet bliver skrevet af Greg Russo, som i øjeblikket også er i gang med at lave et reboot af ‘Resident Evil. Filmens instruktør, er en erfaren reklamefilmsmand ved navn Simon McQuoid, så det er unge kræfter der står bag.

Vi på Filmpuls ønsker “god vind”, og håber vi får et tilfredsstillende og ikke mindst… underholdende produkt.

Billede copyright: NetherRealm Studios / Warner Bros.
Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+Share on TumblrShare on RedditEmail this to someone

Tags: ,


Om skribenten

Har været filmnørd siden jeg som 4½ årig lokkede min far ind og se den første af Tim Burtons Batman film... og så var jeg solgt til stang lakrids.



One Response to Mortal Kombat reboot-projekt får grønt lys

  1. Peter says:

    Så dårlig var Annihilation heller ikke. Der findes mange andre “spil” film som er langt værre.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Tilbage til toppen ↑