Horse Girl, Alison Brie, Filmpuls
Katrina Marcinowski/Netflix

Filmanmeldelse: Horse Girl

3

Da jeg så traileren til Netflix filmen inde på IMDB, mens jeg holdt min rygepause ude i baggården på jobbet, tænkte jeg at det her kan enten blive godt eller dårligt. En pige som elsker heste, arbejder i et hobbyværksted og tror på rumvæsner. Lad filmen rulle.

Historie

I Horse Girl følger vi pigen Sarah, som bedst betegnes som ensom, sød og lidt sær. Selve opbygningen af Sarahs rutiner og aktiviteter sker i et tempo, som vi let kan følge med i og som til en vis grad vækker vores nysgerrighed. I propelfart begynder Sarah at få sine visioner. Hun vågner op mærkelige steder, hun hører stemmer, der er heftige revner i væggen som hun ikke kan forklare og hun drømmer om mennesker som hun bagefter ser i virkeligheden. Mysticismen er der, men spændingen mangler. For eksempel er der ingen tvetydighed ved de mystiske elementer, dvs. vi kommer aldrig i tvivl om det er rigtigt eller ej, det virker blot som om hun er psykotisk, og at hun er blevet det uden vider. Vores følelsesmæssige forhold med Sarah svækkes. Dette er ærgerligt fordi hendes karakter er original og spændende, men plottet er blot svagt.

Skuespil

Det som holder selve filmen oppe med dens halv lunkne plot, er Alison Bries portrættering af Sarah. Skribenten kunne ikke lade være med at blive lidt forelsket i hende, når hun smilte sit generte grin. Hun gør det godt, jeg troede på hendes skuespil som en ensom kvinde som har haft lidt ustabile rammer gennem sit liv. Når hun spørger sin kollega ind i hobbybutikken ”Do you believe in aliens.”. Wow, hendes blik lyser af psyko, men jeg kunne ikke lade være med at føle omsorg for hende. Det er hvad hendes præsentation gør, hun vækker uro ved at skære gennem det sociale tilladte med upassende sætninger, samtidigt med at hun skinner af naivitet. Jeg fik lyst til at passe på hende, men så igen kan det være jeg også bare er lidt skør selv.

Horse Girl, Alison Brie. Læs anmeldelsen på Filmpuls.dk
Katrina Marcinowski/Netflix

Visuel

Hovedsageligt er det de samme locations vi befinder os i: hjemme hos Sarah, arbejdet, til Zumbatimen og i hestestalden. Alle locations har en ”hverdagsagtig” feel. De fremkommer visuelt i et jordbundet miljø. Dvs. at det spiller sammen med det middelklassemiljø som vi følger, og repræsenterer den rolige overflade som Sarah oplever i dagtimerne. Drømmeseancerne vi bliver kastet ud i, efter Sarah har lagt sig på puden, har skarpe, hidsige kontraster til hverdagens trummerum. Fra den ene scene til den anden er vi i et sterilt hvidt rum, eller ved tropiske vandfald. Det virker meget godt, men det hele er også lidt middelmådigt. Det skaber hverken en socialrealistisk portrættering af et hverdagsliv eller en wow effekt af mysterium og gys.

Musik- og lydbillede

Basically er musikken til for at indikere hvilken følelsesmæssige tilstand Sarah er i. Det kan godt blive lidt tungt når der ikke er meget variation i de musikalske genrer. Enten er det roligt atmosfærisk musik eller rumvæsen dakke dak. Filmen er dertil næsten konstant i gang med at afgive en følelse til os. Nu er vi ”bange”, nu er vi ”rolige”. Nu er det ”mystisk”, nu er det ikke. Puha. Det bliver lidt kedeligt når filmen ikke vil have os mere end tre forskellige steder hen.

Historie
Skuespil
Visuelt
Musik og lydbillede
Læs bedømmelse0 stemmer0
3
Kort fortalt
Alt i alt er filmen ikke vellykket, handlingen er svag, musikken og stemningerne middelmådige. Alison Brie gør det til gengæld rigtig godt som hestepige der tror på liv i det ydre rum. Jeg ville nok se den til en filmaften hvor der stadigvæk stod to tre film på programmet. Bliv ramt af hendes skuespils præstation eller få en griner på.  

Zeen is a next generation WordPress theme. It’s powerful, beautifully designed and comes with everything you need to engage your visitors and increase conversions.