Mission Impossible
copyright: UIP

Nicholas Hoult tilslutter sig rollelisten til den kommende ‘Mission Impossible’ film

Nicholas Hoult fik blod på tanden efter at have medvirket i ørkenfilmen ‘Mad Max: Fury Road’. Den 30-årige skuespiller fik sit gennembrud i komedien ‘About a Boy’ og spillede derefter en af hovedrollerne i den berømte britiske serie ‘Skins’. Nu er han klar til mere action, og hvem er bedre til det end holdet bag ‘Mission Impossible’.

De to kommende ‘Mission Impossible’ bliver skrevet og instrueret af Christopher McQuarrie, der har offentliggjort rollelisten til filmene på noget så moderne som de sociale medier. For et par dage siden postede han på Instagram, at Nicholas Hoult er castet i en endnu ikke udspecificeret rolle. Tom Cruise vender naturligvis tilbage i rollen som Ethan Hunt, og Rebecca Ferguson og Simon Pegg forventes også at være med igen.

Der vides ikke noget om plottet bag de to kommende M:I film, og derfor er det ikke til at vide, om Nicholas Hoult kommer til at medvirke i dem begge eller blot en. ‘Mission Impossible 7’ som er den næste i rækken regnes med at få premiere i juli 2021 og ‘Mission Impossible 8’ i august 2022.

Zeen is a next generation WordPress theme. It’s powerful, beautifully designed and comes with everything you need to engage your visitors and increase conversions.