filmnyheder

Skrevet den 25 april, 2019 | af Jakob Sørensen

0

Nu er det bekræftet… Rami Malek bliver den nye Bond-skurk

En samling af Bond-skurke før Malek melder sin egen ankomst

Rygterne har svirret som en vild tornado, og de rygter viste sig i enden at være sande: Rami Malek skal spille skurken i den 25. James Bond film, der har Daniel Craig med igen som Agent 007. Det kommer vel heller ikke som en stor overraskelse, da rygtebørsen hårdt satsede på denne nyhed, før den altså først nu blev bekræftet. Malek er også bare et hot navn for tiden. Ikke nok med at manden er en gudsbenådet dygtig skuespiller, ja så er han jo dette års store pris-vinder, da han vandt Golden Globe, Oscar etc. for sit portræt af sangeren Freddie Mercury i den højprofitable bio-pic, ’Bohemian Rhapsody’.

Nyheden om at Malek er den næste superskurk kom ved et film-event i Jamaica, hvor han ikke selv var til stede, men havde indspillet en videobesked. I den udtalte han: “I’m stuck here in New York in production but I’m very much looking forward to joining the whole cast and crew. I will be making sure Mr Bond does not have an easy ride in this, his 25th outing. See you all soon.”

Filmens producer igennem mange år, Barbara Broccoli (en stilling hun mere eller mindre arvede efter sin far, Albert, der producerede de første Bond-film op til ’Goldeneye’, som blev hans sidste), ja hun udtalte sig om filmens mulige plot: “Bond is not on active service when we start the film. He is actually enjoying himself in Jamaica. He starts his journey here. We’ve built an extraordinary house for him … We’ve got quite a ride in store for Mr Bond – and no title, unfortunately.”

Daniel Craig

Ralph Fiennes og Ben Whishaw vender tilbage som M og Q, og det samme gør Naomie Harris, vor tids Moneypenny. Den dansk-svenske skuespiller, David Dencik, ja han har også fået en rolle i den nye Bond-film. Og han joiner listen af andre danskere som har medvirket i denne udødelige franchise. Skuespillere som Ulrich Thomsen, Jesper Christensen og Mads Mikkelsen (nå ja, den danske model Cecilie Thomson var også Bond-tøs i ’Tomorrow Never Dies’). Filmen forventes at udkomme til næste april, så indtil da så sænk en ekstra vodka-martini op til dig selv.

Copyright: SF FILM / MGM / United Artists

 

Tags: , , ,


Om skribenten

Har været filmnørd siden jeg som 4½ årig lokkede min far ind og se den første af Tim Burtons Batman film... og så var jeg solgt til stang lakrids.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Tilbage til toppen ↑