streamingnyheder

Skrevet den 15 maj, 2018 | af Sarah Genevey

0

Ny gyserserie af Guillermo del Toro på vej

Snart bliver mit bankende gyser- og seriehjerte tilfredstillet på en og samme tid. Guillermo del Toro, som senest har været i rampelyset i forbindelse med sin prisvindende film ‘The Shape of Water’, er allerede igen ved at brygge på nye projekter.

Denne gang bliver det i form af gyserantologien ’10 After Midnight’, som han er i gang med at udvikle til Netflix. Det er ikke meget vi ved om projektet endnu, og premieredatoen er endnu ikke blevet annonceret af streaming-tjenesten, men mon ikke at det nok skal blive en oplevelse, der løber en koldt ned ad ryggen.

Del Toro har tidligere stået bag bl.a. gyseren ‘The Devil’s Backbone’ (2001), fantasy-gyset ‘Pan’s Labyrinth’ (2006), som er lige dele visuelt flot og uhyggelig, og så har han været producer på gyseren ‘The Orphanage’ (2007). Vi kan derfor forvente os meget af den kommende Netflix-serie.

Jeg er for nyligt gået hen og blevet særligt glad for antologi-formatet (takket være serien ‘Black Mirror’), og derfor glæder det mig, at ’10 After Midnight’ bliver en gyserantologi. For så kan vi nemlig forvente os nye og spændende historier i hvert afsnit eller hver sæson, der alle får hårene til at rejse sig.

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+Share on TumblrShare on RedditEmail this to someone

Tags: , , , , , ,


Om skribenten

Jeg elsker gyserfilm, både de gode og de dårlige, og bruger lidt for meget tid på at se alle mulige slags tv-serier. Jeg vil underholdes, frastødes og overraskes, og så lægger jeg især vægt på den gode historie.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Tilbage til toppen ↑