hbo nordic

Ny svensk true crime serie ‘Pray, Obey, Kill’

I landsbyen Knutby troede en lille, sammensvoret pinsemenighed, at Jesus ville vende tilbage til jorden og gifte sig med deres leder. Da en ung kvinde fra menigheden i 2004 blev myrdet, og hendes nabo forsøgt myrdet, blev sagen en af de største i svensk historie. En barnepige tilstod mordet og begrundede handlingen med, at hun var blevet presset til det af en række sms’er, som kom direkte fra Gud. I virkeligheden var de fra den lokale pastor. I takt med, at sagen udviklede sig, blev historien mere kompleks, og puslespillet blev aldrig rigtig løst.

Flere år efter morddramaet, da menigheden for længst var blevet opløst, og de tidligere medlemmer var blevet befriet fra de regler og det hierarki, der var pålagt dem, stod en række af medlemmerne frem for at fortælle sandheden om det fysiske og psykiske misbrug, de havde lidt i sekten. Dette førte til en ny retssag.

Drevet af jagten på retfærdighed har journalisterne, Anton Berg og Martin Johnson, nu formået at tale med nogle af de folk i sagen, der har brudt tavsheden, og de har fået adgang til sagsmateriale, der aldrig før er blevet afsløret. 

‘Pray, Obey, Kill’ består af seks afsnit og får premiere i foråret på HBO Nordic.

Zeen is a next generation WordPress theme. It’s powerful, beautifully designed and comes with everything you need to engage your visitors and increase conversions.