Skrevet den 2 april, 2019 | af Jakob Sørensen

Ny zombie-film med en palet af kendte ansigter!

Zombien er vor tids mest populære monster, og der er lavet et hav af film og serier med dem. Men det lader til at man bare ikke kan dræbe en god under-genre, og hvad er mere lokkende, end hvis man kan lave en zombiefilm med en bunke af kendte ansigter. ‘The Dead Don’t Die’ kommer ud i biograferne denne sommer, og hvad der gør denne film unik, er ikke kun at den har skuespillere med, som man aldrig ville tro var med i sådanne slags film… men at filmen er instrueret af Jim Jarmusch. Og hvis man kender til ham, så ved vi at manden normalt er en meget indie-art house orienteret mand, der ikke just laver mainstream populær film. Javidst, så lavede han for 4-5 år siden en vampyrfilm, men den havde bestemt en anti-mainstream tone, rytme og fortælling over sig.

Dette er måske Jim Jarmusch’s første (tør man sige) mainstream-agtige film værk, og den ser fra denne skribents perspektiv ud til at være ganske fornøjelig med tilført sort humor. Bill Murray er manden der leder holdet af kendte, og han havde også en genial cameo i zombie-komedien ’Zombieland’, hvor han spillede sig selv. Hvad synes du om traileren? Skriv endelig i vores kommentarfelt.

Copyright: Focus Features

Tags: , , ,


Om skribenten

Har været filmnørd siden jeg som 4½ årig lokkede min far ind og se den første af Tim Burtons Batman film... og så var jeg solgt til stang lakrids.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Tilbage til toppen ↑