pulsen

Skrevet den 21 oktober, 2018 | af Jakob Sørensen

1

Og den nye James Bond er…

Det kan godt være at Daniel Craig stadig har en Bond-film mere oppe i ærmet, men på et eller andet tidspunkt, så aflevere Craig sin licens til at dræbe samt sin Walther PKK pistol. Derfor så kører rygterne for fuld skrald, om hvem som skal være afløseren. Her får du en liste over mulige kandidater, som nok er i blandt de mest realistiske bud.  

Idris Elba

Nok den mest omtalte af alle kandidaterne. Elba har fået uendelig meget støtte og opbakning til at blive den måske første afro-britiske mand til at besidde den nok mest eftertragtede rolle i filmindustrien. Han er også en usædvanlig dygtig skuespiller, med et gloværdigt CV. Og så er han 100% britisk i hans sprog og væremåde, plus hans krop synes meget højere og lige så veltrænet som Daniel Craig. Der er dog to ting, som taler imod, at Elba bliver den næste 007. For det første er der hans alder. For Elba er ikke en ung mand længere, nej han fyldte for 1 måned siden 46 år, og er kun 4 år yngre end Craig. Men okay, Roger Moore var selv 46 år, da han begyndte som James Bond i ‘Live and Let Die’. For det andet, så har Elba selv afvist flere gange, at han skulle være interesseret. Han har flere gange udtalt, hvor latterlig Bond-karakteren er, set i lyset af, at han skulle være agent/spion. For alle kender Bond, og han er bruger sit rigtig navn ude i feltet, hvilket rigtige spioner aldrig ville gøre. Dernæst mener Elba i et nyere interview, at Bond burde være en kvinde. Så nej, det bliver nok ikke Elba der løber med rollen.

Sam Heughan

Denne ret ukendte skotske skuespiller, er faktisk en meget erfaren herre, der mest har udfoldet sig selv på fjernsyns fladen. Det som nok har fået folk til at tilføje ham på listen, er hans rolle som agent i action-komediefilmen, ‘The Spy Who Dumped Me’. Og siden denne skribent har set den film, så kan jeg godt forstå tilføjelsen. For selvom ‘The Spy Who Dumped Me’ ikke er en særlig god film, så gør Sam Heughan rigtig god figur. Han beviser hvert fald, at han godt kan være en hårdtslående actionman.

Richard Madden

Bedst kendt for sin rolle som Robb Stark i serien ‘Game of Thrones’, og lige nu det hotteste navn på nettet som Daniel Craigs afløser. Richard Madden er heller ingen ringe kandidat. Han er ikke bare en pæn mand, men han har også bevist, at han kan håndtere action. Hans alder gør ham også mere attraktiv, da han “kun” er 32 år. Et godt og realistisk bud.

Tom Hiddleston

Manden som de fleste troede ville afløse Daniel Craig, da Craigs fortsatte involvering for et par år siden synes noget mudret. Efter Hiddlestons præstation i Susanne Biers ‘The Night Manager’, ja så blev han mere end bare et brandvarmt kandidatnavn. Rygterne svirrede om, at han mødtes med producerne af Bond-franchisen, og at selv danske Susanne Bier kunne blive den første kvindelige instruktør af en James Bond-film. Men efter at Craig valgte at vende tilbage til den 25’ende del i filmserien, ja så er hans kandidatur blevet kold igen.

Henry Cavill

Nutidens Superman, der faktisk lige var ved at blive Agent 007. For tilbage i 2005, efter uendelige mange castings og prøver, så var valget mellem den meget unge og ukendte Henry Cavill, eller den 15 år ældre Daniel Craig. Valget kender vi, men det kan godt være, at Cavill stadig er tørstig efter at få rollen, siden han var så tæt på, som man overhovedet kan komme. Han ligner trods alt James Bond fra bøgerne af, blot meget mere muskuløs. Og han har lige nu den perfekte alder (35 år) til at spille rollen. Så, alt i alt… en kandidat, som ligger højt på min liste.

Tom Hardy

En meget populær kandidat. Og Tom Hardy har da også bevist flere gange, at han kan håndtere action og spille med stor spændevidde. Alligevel, så er der bare noget der siger mig, at han ikke bliver den nye James Bond. Hvor denne Intuition kommer fra, ja det kan jeg ikke svarer på, men jeg tror ikke at han løber med rollen. Han er uden tvivl kvalificeret til at hoppe ned i smokingen og ryste martini’en.

Andre kandidater

Dan Stevens

En af de hotteste britiske navne i øjeblikket. Sidste år spillede han hovedrollen i filmatiseringen af ‘Skønheden & Udyret’. Han viste fænomenal form i filmen ‘The Guest’ og lige nu kan man nyde ham i Netflix-filmen ‘Apostle’.

 

Aidan Turner

35 år og fra Irland. Har været i gang som film og tv-skuespiller i 11 år. Han er mest kendt for sin rolle som hobbitten Kili i Peter Jacksons ‘Hobbitten’ trilogi. Interessant, men jeg tror ikke personligt at han har en chance.

 

Jack Huston

Britisk skuespiller, der har adelige aner. Har stor erfaring indenfor både film og tv. Og hans cv byder på titler som ‘Night Train to Lisbon’, ‘American Hustle’, ‘Pride and Prejudice and Zombies’, ‘Ben-Hur’ og tv-serien ‘Boardwalk Empire’. Ganske spændende kandidat.

 

Robert Pattison

32 år og fra London. Mest kendt for sin rolle som Edward Cullen i ‘Twilight’ filmene. Var en stor hjerteknuser i blandt unge teenagepiger, men om han kan ændre billedet, og blive en sofistikeret britisk agent… Ja, det er jeg nu ikke sikker på.

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+Share on TumblrShare on RedditEmail this to someone

Tags: , ,


Om skribenten

Har været filmnørd siden jeg som 4½ årig lokkede min far ind og se den første af Tim Burtons Batman film... og så var jeg solgt til stang lakrids.



One Response to Og den nye James Bond er…

  1. Line F. Svare says:

    Jeg stemmer på… Idris Elba. Jeg synes han er den som passer bedst ind i rollen. Egentlig synes jeg også Richard Madden kunne være en god kandidat typemæssigt – men han er bare for ung, synes jeg.
    Sam Heughan vil for mig altid være ultra skotske Jamie fra ‘Outlander’.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Tilbage til toppen ↑