streaming

Skrevet den 18 januar, 2015 | af admin

0

Nyheder på Netflix 2015

Du kommer ikke til at kede dig på Netflix i 2015 og de kommende år.

Lige nu arbejder Netflix nemlig på produktionen af mere end 30 originale serier, hvoraf en stor del har premiere allerede næste år på Netflix US, og et udpluk heraf også på Netflix DK. Vi har kigget nærmere på de serier, som danskerne kan glæde sig til – og vi kan godt afsløre, at I allerede skal begynde at finde på undskyldninger for ugers binge-watching.

I 2015 kan du bl.a. se frem til en ny sæson af Orange is the New Black, Hemlock Grove, BoJack Horseman og – som en af de mest ventede serier i 2015 – naturligvis House of Cards, der allerede har premiere i februar 2015.

En pendant hertil, bliver den franske serie Marseille, der også har premiere på Netflix i 2015, der ligesom House of Cards handler om politik på høj plan, med hertilhørende magtkampe og korruption.

Hertil kommer den helt ny thriller-serie Bloodline, produceret af Todd A. Kessler, Daniel Zelman og Glemn Kessler, der bl.a. har stået bag serien Damages. Serien beskriver hvordan et uønsket familiemedlem vender hjem og skaber problemer i den veletablerede familiedynamik.

Derudover kan I se frem til Unbreakable Kimmy Schmidt i marts – en komedieserie skrevet af Tina Fey, produceret af NBC og opkøbt samt udvidet med en ekstra sæson af Netflix. Serien omhandler en kvinde der frigøres fra en kult efter 15 år og nu befinder sig i New York – hvilket heller ikke er helt problemfrit.

En anden komedieserie der har premiere på Netflix i år, er Daredevil, produceret i samarbjede med Marvel, med fokus på blinde advokat Matthew Murdock, som om natten transformeres til en superhelt.

F is for Family er en tredje komedieserie der har premiere på Netflix, hvor vi følger familien Murphy i 70’erne. Skuespillerne der indgår er bl.a. Bill Burr, Michael Price og Vince Vaugh.

Marta Kauffman gav os Friends – og nu giver hun os Grace of Frankie – en fjerde ny komedieserie, der har premiere på Netflix sidst i 2015. Medvirkende i serien er bl.a. Jane Fonda, Lily Tomlin og Martin Sheen. Nu er målgruppen ikke længere i 20’erne og 30’erne, men et tiår ældre. Det gør dem dog ikke nødvendigvis mere modne. Serien cirkler bl.a. omkring utroskab, ægteskab og homoseksualitet.

Teenagerne (og alle os andre med en barnlig side) kan også glæde sig til en ny ungdomsserie – Between – hvor alle mennesker over 21 år, i en belejret by, udslettes … jeg forudser alt for meget McDonalds og binge-watching af dårlige reality-serier, hvis den verdensvision gik i opfyldelse. Serien har Jennette McCurdy i hovedrollen.

Når det kommer til sci-fi, kan du bl.a. se frem til Sense8, produceret af The Wachowskis og J. Michael Straczynski. Serien følger otte forskellige personer, der sammenknyttes via et tragisk dødsfald.

Du kan også glæde os til krimi-serien Narcos, filmatiseret af Jose Padilha, der indirekte beskriver Medellinkartellet – en af verdens mest berygtede organisationer for menneskehandel – med Wagner Moura i hovedrollen.

Ovenfor er kun et lille udpluk af de nyheder vi kan se frem til på Netflix DK i 2015. Hertil kommer en masse nye og ældre klassiske film. Så læg dig tilbage og nyd Netflix!

 

Kilde: FilmFlix og Netflix

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+Share on TumblrShare on RedditEmail this to someone

Tags: , , , , , , , , , , , , , , ,


Om skribenten



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Tilbage til toppen ↑