Nordisk Film, Zentropa

Nyt klip fra Anders Thomas Jensen ‘Retfærdighedens Ryttere’

Sidst opdateret:

Nu skal publikum ikke vente meget længere på Anders Thomas Jensens stjernebesatte danske komedie ‘Retfærdighedens Ryttere’, der får biografpremiere torsdag den 19. november. Og i dag frigiver Zentropa og Nordisk Film et sidste klip fra filmen, før den kan opleves i fuld længde i biografen.

I klippet har den excentriske matematiknørd Lennart (Lars Brygmann) travlt med at opretholde datteren Mathildes (Andrea Heick Gadeberg) illusion om, at han er psykolog sendt ud for at hjælpe hende og faderen Markus (Mads Mikkelsen) gennem sorgen efter tabet af deres mor og kone. Han får sit for, da stuen fyldes af resten af det umage firkløver… 

Handlingen i ‘Retfærdighedens Ryttere’

Den udstationerede militærmand Markus må tage hjem til sin teenagedatter, Mathilde, da hans kone dør i en tragisk togulykke. Det ligner en tilfældighed, indtil matematiknørden Otto dukker op med sine to excentriske kollegaer Lennart og Emmenthaler. Otto var selv passager på det forulykkede tog og er overbevidst om, nogen må stå bag. Som indicierne hober sig op, står det klart for Markus, at det måske var et nøje orkestreret attentat, som hans kone tilfældigt blev offer for. 

‘Retfærdighedens Ryttere’ har premiere 19. november. Hold øje med vores anmeldelse!

Zeen is a next generation WordPress theme. It’s powerful, beautifully designed and comes with everything you need to engage your visitors and increase conversions.