Suicide Squad
Copyright: Warner Brothers

Officielt: Instruktør til ‘Suicide Squad 2’ er fundet!

Ja, meningerne var meget mixede omkring sidste års ‘Suicide Squad’, men den tjente en pæn sjat penge og en sequel skal laves. David Ayer, som instruerede den første film er hoppet fra. Derefter gik der rygter om at selveste Mel Gibson skulle plantes i instruktørstolen, men nu er der officielt sat et navn på: Gavin O’Connor.

Navnet er måske ikke velkendt, men O’Connor stod bag sidste års roste ‘The Accountant’ med ingen ringere end Batman selv, Ben Affleck – en film som Warner Bro’s og  O’Connor allerede arbejder på en fortsættelse til. Hans gennembrud kom dog i 2010 med den anmelderroste ‘Warrior’ med Tom Hardy (som forresten er en fantastisk film – se den!)

O’Connor skal både instruere filmen, samt stå for manuskriptet. Vi regner med at Margot Robbie, Will Smith, Jai Courtney, Jared Leto og resten af teamet vender tilbage til deres respektive roller.

‘Suicide Squad 2’ forventes at gå i optagelser i 2018 – en releasedato er endnu ikke fastsat.