Oscar Isaac hopper på Dune-projekt - Filmpuls

filmnyheder

Skrevet den 30 januar, 2019 | af Jakob Sørensen

0

Oscar Isaac hopper på Dune-projekt

‘Dune’… sci-fi novellen af Frank Herbert, som man mente ikke kunne filmatiseres. Men alligevel har store og respekterede instruktører leget med idéen om at bringe dette epos til live. Først Alejandro Jodorowsky, der desværre var langt foran sin tid, og ingen finanser kunne skaffe. Dernæst David Lynch, som fik en film ud af anstrengelserne i midt 80’erne, men som ikke havde den fulde kontrol over produktionen, og verden fik eftersigende en udgave, som synes halvbagt. Anmelderne var også nådesløse.

Men, nu er canadiske Denis Villeneuve (‘Blade Runner 2049’ og ‘Arrival’) i fuld sving med at lave et reboot, der forhåbentlig giver os det længe ventede og fuldendte produkt, som fans har ventet på i næsten en evighed. Filmen har unge Timothée Chalamet (‘Call Me By Your Name’) i hovedrollen, samt Rebecca Ferguson, Charlotte Rampling, Dave Bautista og Stellan Skarsgård. Og nu er endnu et navn sat på listen… Oscar Isaac, som i øjebillet også roder rundt i de nye ‘Star Wars’ film, som piloten Poe.

Det lader til at blive en kæmpe produktion med hele fire lande indblandet i dens finansiering. Dernæst har Villeneuve lovet, at filmen vil blive delt i mindst to kapitler, da der simpelthen er så meget at tage fra historien af, at hvis man lavede den samme fejl som Lynch, og pakkede det hele sammen i en film, så ville være noget rod. Der er endnu ikke sat en dato for udgivelsen af filmen, så det er en af de film, som man muligvis vil give lidt længere snor og tid, for i enden at få en super kvalitets produkt.

Vi på Filmpuls glæder os i hvert fald!!!

Copyright: Legendary / Dino De Laurentiis Company / Studio Canal

Tags: , , ,


Om skribenten

Har været filmnørd siden jeg som 4½ årig lokkede min far ind og se den første af Tim Burtons Batman film... og så var jeg solgt til stang lakrids.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Tilbage til toppen ↑