filmnyheder

Skrevet den 5 marts, 2018 | af Line F. Svare

0

Oscaruddelingen 2018

Så er det dagen derpå. Oscarene er uddelt, og nogle har ikke fået sovet i nat.

Blev du ikke oppe, kan du nu her læse hvad du gik glip af! (og husk du kan se højdepunkter fra showet på Dr3 kl. 21:30)

Ingen danske Oscars

Øv øv øv! Vi havde tre chancer for at vinde en dansk Oscar i år, og desværre endte det med tomme hænder. Først vandt den dansk-producerede ‘De sidste mænd i Aleppo’ ikke for bedste dokumentarfilm – her tog ’Icarus’ prisen. Den næste kategori var bedste udenlandske film – hvor vi godt nok ikke selv havde en film med. Men vi tager lidt af æren for den svenske ‘The Square’, da der er en dansk hovedrolle med i form af Claes Bang! Her var det ‘A Fantastic Woman’ fra Chile som tog prisen. Til slut var det Dan Laustsen som måtte se sig slået af sin fotograf-kollega Roger Deakins. Øv! Ingen danske oscars i år.

Claes

Kom igen, Claes! Vi kan stadig godt lide dig 🙌❤️

Opslået af DR Kultur på 5. marts 2018

 

De største overraskelser

Tidligere på ugen gættede vi os frem til, hvem vi troede ville vinde Oscarene . Og der var altså et par steder, hvor vi fik os noget af en overraskelse.
Kun én af os formåede at gætte rigtig på, hvem der ville vinde for bedste originale manuskript. Her havde de fleste af os gættet på ‘Three Billboards Outside Ebbing, Missouri’, men det var altså Jordan Peele som løb afsted med Oscaren for manuskriptet til ‘Get Out’.

I bedste film-kategorien havde vi endnu en gang gættet på, at det ville være ‘Three Billboards Outside Ebbing, Missouri’ som vandt – men det blev altså ‘The Shape of Water’, som også fik prisen for bedste instruktør (de to hænger ofte sammen).

Overordnet var det altså en overraskelse af ‘Three Billboards Outside Ebbing, Missouri’ ikke fik flere Oscars – især efter de mange priser den har vundet til andre prisuddelinger. Filmen gik hjem med kun 2 stk.

Endelig fik de en Oscar

Dan Laustsen fik jo desværre ikke Oscaren for bedste fotografering, den løb Roger Deakins med. Men man kan vidst rolig sige at det også var på tide, at den mand fik en Oscar. Han har været nomineret 14 gange, og dette var første gang han vandt! Og så var det bestemt også fortjent for det flotte arbejde på ‘Blade Runner 2049’.

Guillermo del Toro er en af vores tids største instruktører, men han har aldrig fået fat i en Oscar. Det er samtidig fantastisk at se en fantasy-instruktør vinde prisen for bedste instruktør, det er kun sket tidligere med Peter Jackson for ‘The Lord of the Rings: The Return of the King’.

Bedste takketale

Dem som holdt den korteste takketale, fik lov til at vinde en jet-ski. Det blev kostumedesigner Mark Bridges som blev den heldige mand.

Aftens bedste tale, hvis I spørger os, var Frances McDormands takketale da hun modtog Oscaren for bedste kvindelige hovedrolle. Her vendte hun talen væk fra sig selv, og hyldede alle kvindelige nominerede, ved at få dem til at rejse sig op.



 

Alle vinderne kan du se herunder:

Bedste film
‘The Shape of Water’

Bedste instruktion
Guillermo del Toro (’The Shape of Water’)

Bedste kvindelige skuespiller
Frances McDormand (’Three Billboards Outside Ebbing, Missouri’)

Bedste mandlige skuespiller
Gary Oldman (’Darkest Hour’)

Bedste kvindelige birolle
Allison Janney (’I, Tonya’)

Bedste mandlige birolle
Sam Rockwell (’Three Billboards Outside Ebbing, Missouri’)

Bedste udenlandske film
’A Fantastic Woman’ (Chile)

Bedste fotografering
’Blade Runner 2049’ (Roger Deakins)

Bedste klipning
’Dunkirk’

Bedste lydredigering
’Dunkirk’

Bedste lydmiks
’Dunkirk’

Bedste visuelle effekter
’Blade Runner 2049’

Bedste dokumentarfilm
’Icarus’

Bedste korte dokumentar
‘Heaven Is a Traffic Jam on the 405’

Bedste kortfilm
‘The Silent Child’

Bedste makeup og hår
’Darkest Hour’

Bedste originale manuskript
’Get Out’

Bedste adapterede manuskript
’Call Me By Your Name’

Bedste kostumedesign
’Den skjulte tråd’

Bedste originale sang
’Remember Me’ (‘Coco’)

Bedste originale score
’The Shape of Water’ (Alexandre Desplat)

Bedste production design
’The Shape of Water’

Bedste animationsfilm
’Coco’

Bedste korte animationsfilm
‘Dear Basketball’

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+Share on TumblrShare on RedditEmail this to someone

Tags: , ,


Om skribenten

Specielt glad for fantasy universer og visuelt flotte film. Forventer at en film har et interessant plot eller spændende karakterer. Har en hel speciel og uforpligtende kærlighed til Baz Luhrmann, selv når han laver dårlige film.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Tilbage til toppen ↑