Rose, Nordisk Film

‘ROSE’, en ny dansk film af Niels Arden Oplev er på vej

Den danske filminstruktør Niels Arden Oplev har forladt det solrige Los Angeles og er vendt tilbage til Jylland for at filme sin næste danske film, ‘ROSE’ , som optages i Midt- og Østjylland med en afstikker til Paris.

Handlingen i ‘ROSE’ udspiller sig henover en uge i efteråret 1997. En turistbus ruller ud fra Aalborg Rutebilstation med kurs mod byernes by, Pris. I bussen sidder Inger (Sofie Gråbøl), hendes søster Ellen (Lene Maria Christensen) og svogeren Vagn (Anders W. Berthelsen) sammen med en gruppe glade forventningsfulde nordjyder, som er uvidende om, hvad den næste uge vil bringe. Iblandt de rejsende er viceskoleinspektør Skelbæk (Søren Malling) og hans familie. Skelbæk er en retskaffen mand og gør sig hurtigt til modstander af alt, hvad der afviger fra normaliteten. Men næppe er bussen, som køres af tour-guide Ole (Peter Gantzler), nået frem til den jyske motorvej som skal føre dem sydpå, før Inger delagtiggør resten af selskabet i sin egen sindslidelse, hvilket lægger en dæmper på alle, ikke mindst på Skelbæk. Ved ankomsten til Paris bliver det klart, at Inger har en skjult dagsorden. Gensynet med den franske hovedstad rejser en lang række spørgsmål for Inger og snart involveres hendes søster og svoger i jagten på svarene. 

Niels Arden Oplev står bag en række af de helt store danske filmoplevelser, senest SER DU MÅNEN, DANIEL (2019), KAPGANG (2014), MÆND DER HADER KVINDER (2009) og TO VERDENER (2006). I de seneste ti år har han primært arbejdet i udlandet og har skrevet, instrueret og produceret adskillige internationale film og tv-serier.

‘ROSE’ forventes at få premiere i sensommeren 2021. 

Rose, Nordisk Film
Rose, Nordisk Film

Zeen is a next generation WordPress theme. It’s powerful, beautifully designed and comes with everything you need to engage your visitors and increase conversions.