filmnyheder

Skrevet den 24 oktober, 2018 | af Jakob Sørensen

0

Så er der “chick fight”!!!

Flere kvindelige skuespillerinder har fået større og saftigere roller, og det kan ses i Hollywood, hvor flere Blockbuster-film har fået det feminine køn frem til mange af hovedrollerne. Næste år byder da også på en del produktioner, hvor kvinderne viser, at de også kan sparke røv.

Og med ‘Wonder Woman 1984’, som er blevet rykket til sommeren 2020, efter at den ellers skulle komme ud november næste år, ja så har folkene bag den nyeste ‘Terminator’ film set deres chance for at rykke filmen ind på den dato, hvor DC Comics heltinde ellers skulle have udfoldet sig. Den nye ‘Terminator’ film (som stadig ikke har fået en titel), har 3 stærke kvindelige rolle, hvoraf den ene spilles af Linda Hamilton, der vender tilbage i rollen som Sarah Connor. Filmen er eftersigende efterfølgeren til ‘Terminator 2: Judgement Day’, og derfor skal man ligesom den nyeste ‘Halloween’ film, blot glemme alle de andre film i franchisen.

Men disse 3 tøser får kamp til stregen, og det gælder ikke kun af robotter. For den nye ‘Charlie’s Angels’ produktion har rykket deres premieredato frem til præcis samme tidspunkt, som ‘Terminator 6’. Og til dem der ikke kender ‘Charlie’s Angels’, så møder vi også tre kvinder her, der arbejder for et James Bond-agtigt privatdetektiv-bureau. Det var en populær tv-serie i 70’erne, og senere hen ved årtusindskiftet, ja der kom der en spillefilm ud med Cameron Diaz, Drew Barrymore og Lucy Liu, der tre år senenere fik en efterfølger. Og den 2’er taler ingen rigtig om, da den er en alvorlig stinker!

Så november-måned næste år, ja der får vi nok at se en “chick fight”, der vil udspille sig ved billetlugerne, når kampen om at vinde tilskuer begynder. Personligt for denne skribent, så vinder ‘Terminator’ projektet i min bog, alene med den udmelding, at filmen vil have en censur-grænse der hedder R, hvilket betyder rigelig med blod. Men sådan noget er pengemæssigt ikke en fordel, nej her er det ‘Charlie Angels’, der mere har et smil på læben. Da de med en PG-13 censurgrænse kan lokke større børn ind og se filmen, og det er dem og deres forældre, som kaster flest penge ned i Hollywoods pengepung.

LAD KAMPEN BEGYNDE! (det var et hint til marketings folkene hos henholdsvis Paramount og Columbia Pictures). Indtil da, så ser jeg lidt Jerry Springer til at varme mig selv op på.

Copyright: Paramount Pictures, Columbia Pictures, NBC.
Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+Share on TumblrShare on RedditEmail this to someone

Tags: ,


Om skribenten

Har været filmnørd siden jeg som 4½ årig lokkede min far ind og se den første af Tim Burtons Batman film... og så var jeg solgt til stang lakrids.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Tilbage til toppen ↑