Filmpuls nyheder

Så er der trailer til en spritny thriller af Brian De Palma!

Der var engang hvor navnet Brian De Palma var lig med god suspence. Manden har også en glorværdig liste af film, som har gjort ham filmisk udødelig. Nu er han så ude med en ny film, som relaterer meget til den danske andedam, da det er her hvor filmens historie udspringer. Vores egen superstjerne Nikolaj Coster Waldau (som vi snart kan se i finale-sæsonen til ’Game of Thrones’) spiller en københavnsk politimand, der mister sin makker, da denne myrdes af en mystisk person. Retfærdighedssansen bringe Waldaus karakter ind i et farligt spin. På rollelisten findes også Carice van Houten ( kendt fra ’Game of Thrones’), den australske stjerneskuespiller Guy Pearce (’Iron Man 3’, ’L.A. Confidential’ og ’The King’s Speech’) og vores egen Søren Malling.

Der er endnu ikke udgivet en dato for hvornår ‘Domino’ rammer biograferne, men mon ikke det bliver i sommerperioden.