Omar Sy (black dude) fra succesen ’De Urørlige’ vender tilbage i..." /> Filmanmeldelse: Samba - Filmpuls

dramedy samba

Skrevet den 16 april, 2015 | af Kofi Lawson

0

Filmanmeldelse: Samba

Omar Sy (black dude) fra succesen ’De Urørlige’ vender tilbage i ‘Samba’ en drama-komedie, instrueret af samme instruktør makkerpar bag ’De Urørlige’. De får denne gang følgeskab af ingen ringere end Charlotte Gainsbourg, som er for Lars Von Trier, hvad Samuel L Jackson er for Tarantino.

Historie

Samba Cissé (Omar Sy) er taget fra Senegal til Frankrig for at arbejde, men efter en misforståelse står han pludselig til at blive fyret og udvist af landet. Alice (Charlotte Gainsbourg) er på ufrivillig ”pause” fra arbejdet, efter hun flippede ud på chefen, men et tilfældigt møde bliver et vendepunkt for dem begge. Selvom omverdenen har svært ved at forstå deres tiltrækning af hinanden, opstår der en kemi og et usædvanligt venskab mellem de to, som ingen af dem havde forudset. Deres tid sammen byder på både ømhed og masser af humor, og det ser ud til at kunne blive en ny start for dem begge.

omar sy

‘Samba’ gøre det, som stort set alle franske film gør godt. Den fortæller historien uden at smøre for tykt på! For mig er ‘Samba’ en vellykket drama-komedie med gode person skildringer.
Instruktørerne Eric Toledano og Olivier Nakache fortsætter med feel good konceptet fra ‘De Urørlige’, hvor der er tale om at fokusere på de ting der bringer os sammen på trods af vores forskelligheder. I ‘De Urørlige’ er det den velhavende og den kriminelle med hjertet på det rette sted og i ‘Samba’ er det immigranten der møder den klodsede og neurotiske.
Eric Toledano og Olivier Nakache som også står bag manuskriptet, skrev manuskriptet på baggrund af inspiration fra de immigranter som de oftest så i forklæder i baggårdene rundt omkring i eksempelvis Paris. Det lykkedes dem at fortælle en god historie om den “europæiske” version af den amerikanske drøm, hvor kærligheden og mangfoldigheden er i fokus. Komikken i ‘Samba’ kan virke lidt forceret i visse scener og der springes lidt for meget rundt i handlingen men det er ikke noget der ødelægger den overordnede oplevelse.
‘Samba’ er en charmerende komedie der skal ses, fordi den hylder det faktum at vi alle er forskellige.

Skuespil

Omar Sy er en yderst karismatisk herre, som i ’Samba’ rummer dybde både på den dramatiske men særdeles også på den komiske front. Han er en værdig hovedrolleindehaver fordi han formår at balancere karakterens sårbarhed og charme rigtig godt.
Charlotte Gainsbourg gør det også godt i rollen som Alice. Hun skildrer karakteren perfekt som den klodsede, neurotiske men også sensuelle kvinde. Kemien mellem Sy og Gainsbourg er lige i øjet og det er også med til at sælge ‘Samba’ som en god drama/romantisk-komedie.

Samba

Visuelt

Visuelt skiller ‘Samba’ sig ikke ud på nogen nævneværdig måde. Filmen finder sted i Paris, så derved spiller byen en rolle, men det er ikke noget der betyder noget for den overordnede historie. Det er i typisk romantisk-komedie ånd at der skal være en storby der skal agere kulisse.

Musik og lydbillede

Musikken og lydbilledet i ‘Samba’ gør ikke væsen af sig og derfor er der egentligt ikke andet at sige end at sange som ’Waiting in Vain’ af Bob Marley and the Wailers, ’Palco’ af Gilberto Gil og ’Stomp!’ af The Brothers Johnson er med til, at forstærke feel good konceptet bag filmen.

Samba har vist glemt alt om hvilke prioriteter man skal have som immigrant!



Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+Share on TumblrShare on RedditEmail this to someone
Filmanmeldelse: Samba Kofi Lawson

Samba - premiere d. 16. april 2015

Historie
Skuespil
Visuelt
Musik og lydbillede

Kort fortalt: Er du træt af at tænde for dit tv og konstant få at vide, at din verden er ved at blive overtaget af folk der er anderledes end dig? Så tag ind og se en film der sætter pris på vores forskelligheder!

4


User Rating: 0 (0 vurderinger)

Tags: , , , , ,


Om skribenten

Sci-fi nørd med en svaghed for Denzeeeeel.. (altså som skuespiller)



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Tilbage til toppen ↑