streamingserier 13 reasons why sæson 2. Læs anmeldelsen på Filmpuls.dk

Skrevet den 30 maj, 2018 | af Line F. Svare

1

Serieanmeldelse: 13 Reasons Why sæson 2

Følgende er en anmeldelse af ’13 Reasons Why’ sæson 2. Der vil være store og afgørende spoilers fra sæson 1, så har du ikke set den, så læs min anbefaling her, og kom i gang!

I første sæson fik vi afsløret alle Hannahs hemmeligheder, og fandt ud af hvorfor hun begik selvmord. Eller gjorde vi? For der er åbenbart en hel del flere hemmeligheder gemt væk.

Koncept

’13 Reasons Why’ sæson 2 har retssagen mod Hannahs skole som omdrejningspunkt. I hvert afsnit forhøres en ny person, og vi finder ud af nye ting om dem, og om Hannah. Samtidig følger vi de unge mennesker, samt Hannahs mor, og oplever de problemer de gennemgår i forbindelse med retssagen, men også de problemer, som udsprang fra de ting som skete i første sæson.

For at være helt ærgerlig, så synes jeg Hannah og Clay var ret irriterende i første sæson. Derfor er jeg ret begejstret for, at serien nu vil fokusere og udforske de andre karakterer også. Ideen med retssagen tænker jeg tilgengæld konceptmæssigt, betyder at mange ting gentages og at handlingen derfor vil køre i det samme spor. Det synes jeg er lidt ærgerligt. Og med en karakter som Hannah, har man så ikke fået nok af hende efter første sæson? Er hendes historie virkelig så meget værd, at vi behøver endnu en sæson til at fortælle den? Svaret er altså nej herfra. Tilgengæld fortjener de andre karakterer en sæson 2.

13 reasons why sæson 2. Læs anmeldelsen på Filmpuls.dk

Udførelse

Jeg er overrasket over hvor fanget jeg var af denne nye sæson – og hvor spændende jeg faktisk synes den var. Der var mindre Hannah – hvilket var dejligt. Tilgengæld var der masser plads til de andre karakterer, som virkelig har nogle spændende konflikter. Bl.a. Jessica som går igennem frygten og skammen efter at have været voldtaget, Alex som har overlevet et selvmordsforsøg og nu har problemer med at gå og huske og Justin som skammer sig og er afhængig af stoffer. Sympatien for de mange karakterer vokser, og de får plads til at udfolde sig, hvilket virkelig klær serien.

Retssagen er oprigtig spændende, selvom vi kender mange af detaljerne i forvejen. Men der afsløres også nye hemmeligheder – nogle køber man, nogle køber man ikke. De sidstenævnte er dem, hvor det føles urealistisk at de ikke var med i sæson 1. Man kan tydeligt mærke at forfatterne har siddet og tænkt “Vi skal finde FLERE hemmeligheder om Hannah, det skal aldrig ende”.
Jeg synes dog det er interessant, hvordan man faktisk ikke ser skolen som den “helt store skurk”, og ikke helt ved hvor ens sympati ligger.

Skuespillet er vellykket. Skuespilleren er selvfølgelig alt for smukke og gamle – det er jo USA. Især Tony som ligner en på 25, og som jeg har kastet min kærlighed over. Han får alt for lidt plads og fortjener et kram i hver eneste scene han er med i.

13 reasons why sæson 2. Læs anmeldelsen på Filmpuls.dk

Kontinuitet

Den første sæson af ’13 Reasons Why’ har fået stor kritik for at vise og tale om selvmord åbent og direkte. Jeg forstår kritikken, men som filmanmelder så var jeg ret begejstret. Det er usædvanligt med en high school-fortælling, som behandler så alvorlige emner så direkte. Vi ser voldtægt og vi ser selvmord, og det synes jeg gør serien enorm stærk. I denne anden sæson er ubehagelighederne til gengæld skruet en smule ned – det meste der sker er på et følelsesmæssigt plan og er mindre fysisk. Derfor synes jeg ikke sæson 2 er særlig nyskabende, sammenlignet med sæson 1. Den behandler dog stadig vigtige og virkelighedsnære emner i dybden.

Jeg synes at spændingen holder hele sæsonen igennem – eller næsten, men det kommer jeg til. Jeg kunne ikke få mig selv til at afbryde Netflix, hver gang den begyndte at spille den næste episode. Baaaaare én episode til! Og hov, så var der kun én tilbage. Sidste episode starter fint, dog går det hurtigt nedaf. Efter ca. 10 minutter bliver tempoet enormt langsomt, handlingen ligegyldig og kedelig. Den sidste episode føles unødvendig og har på ingen måde samme kvalitet, som resten af sæsonen. Der er ingen tvivl om, at den kun er der, for at muliggøre en sæson 3. Og jeg sidder ikke længere med det store behov for at se videre, som jeg ellers følte igennem hele sæsonen.

13 reasons why sæson 2. Læs anmeldelsen på Filmpuls.dk

Billede copyright: Beth Dubber/Netflix
Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+Share on TumblrShare on RedditEmail this to someone
Serieanmeldelse: 13 Reasons Why sæson 2 Line F. Svare

'13 Reasons Why' Sæson 2 - Netflix

Koncept
Udførelse
Kontinuitet

Kort fortalt: Gider vi virkelig se en hel sæson, som bare gennemgår det vi hørte i sæson 1? Svaret er ja, fordi at sæson 2 netop fokuserer på de andre karakterer, som ikke fik nok plads i første sæson. Dette gør at sæson 2 er enormt spændende og medrivende, og at jeg ikke kunne stoppe undervejs. Sæsonen er ikke så barsk og nyskabende som første sæson, men den har stadig værdi i sig selv - på trods af en virkelig dårligt sidste episode.

4


User Rating: 0 (0 vurderinger)

Tags: , , ,


Om skribenten

Specielt glad for fantasy universer og visuelt flotte film. Forventer at en film har et dragende plot eller karakterer som gør mig nysgerrig. Har en hel speciel og uforpligtende kærlighed til Baz Luhrmann, selv når han laver dårlige film.



One Response to Serieanmeldelse: 13 Reasons Why sæson 2

  1. Anna says:

    Det er Hannahs historie så derfor tænker jeg hun selvfølgelig skal have lov at fortælle sin historie plus hun er jo hovedperson. Justin er en bedre skuespiller end Tony da Tony ser alt for gammel ud.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Tilbage til toppen ↑