Dracula, Claes Bang
Copyright: Hartswood Films. Fotograf: Robert Viglasky

Serieanmeldelse: Dracula

5

Lige nu kan du, på Netflix, se det nyeste bud på en opsætning af Bram Stoker’s legendariske fortælling Dracula. Det er skaberne bag ‘Sherlock’ (Stephen Moffat og Mark Gatiss) der står bag, og den har danske Claes Bang i hovedrollen som Dracula

Hvad handler den om?

Da advokaten Jonathan Harker ankommer til et transylvansk slot for at hjælpe borgherren med at flytte til England, er det en gammel og excentrisk mand der møder ham. Som arbejdet skrider frem over en måned, bliver den gamle mand yngre og yngre, samtidig med at Jonathan bliver mere og mere syg. Det er sådan han fortæller sin historie til den viltre nonne, Søster Agatha. Hun har sin egen dagsorden for hvad der skal ske med den transsylvanske greve, og Jonathan kan med sin fortælling hjælpe hende med at nå målet. 

Grev Dracula, Nosferatu, djævlen i forklædning. Kært barn har mange navne. For historien om Grev Dracula er efterhånden en gennemtravet affære, men det betyder ikke at man ikke kan overraskes.

Dracula på filmpuls.dk
Copyright: Netflix

Vil jeg anbefale den?

Stephen Moffat og Mark Gatiss skuffer sjældent. Alene viden om at de to lavede en dracula miniserie var nok til at få mig hooked. Men at de oveni caster Claes Bang som Dracula er simpelthen en genistreg. Claes Bang er et sandt powerhouse i denne serie. Han er høj, mørk og sexet, og er simpelthen så overbevisende. Briterne mener hans accent er klodset, og jeg må indrømme at jeg da også blev lidt nervøs på vores vegne, da dansk accent ofte er temmelig gennemskuelig. Men var absolut ingen grund til bekymring for han levere replikkerne med bravour, og med en fantastisk timing, der både er sjov og uhyggelig. Han spiller overfor Dolly Wells i rollen som Søster Agathe, og hun kan faktisk måle sig med ham. Hun er skarp i vendingen og har hovedet skruet ordentligt på, mens hun med syngende hollandsk accent forsøger at forpurre Draculas  planer. Specielt i scenen hvor Dracula kommer ud af maven på en ulv, forstår hun virkelig at tirre ham og vise sin overhånd. Det er fedt skrevet og fedt spillet af dem begge. 

Dracula på filmpuls.dk
Copyright: Netflix/BBC
Photo by Robert Viglasky

Miniserien består af tre afsnit på hver halvanden time. Både første og andet afsnit er fuld af energi, horror og humor. Andet afsnit ender endda i et spændende twist. Men desværre sker der ikke rigtig noget efterfølgende der har med twistet at gøre og historien ændre sig ikke særligt efterfølgende. 3. afsnit er det klart svageste af dem og trækker altså en stjerne ned. 

Til sidst vil jeg bede til tv-guderne om at dette bliver ved det det er. Lad nu være med at malke historien med endnu en sæson eller anden opfølgning. Serien kan sagtens stå for sig selv og det den er. 

Kort fortalt
Claes Bang levere en sand pragtpræstation i rollen som den onde Grev Dracula. Han er høj, mørk og sexet. Han spiller over for Dolly Wells der også gør det rigtig godt. Seriens energi falder desværre i 3. og sidste afsnit.
Samlet bedømmelse
Læs bedømmelse0 stemmer0
5

Zeen is a next generation WordPress theme. It’s powerful, beautifully designed and comes with everything you need to engage your visitors and increase conversions.