Queer Eye: We're in Japan!, Karamo Brown, Netflix, Filmpuls.dk
Copyright: Netflix

Serieanmeldelse: Queer Eye: We’re in Japan!

5

Stadig ikke fået nok af Queer Eye? Så er der gode nyheder, for Netflix har netop udgivet 4 nye afsnit i en miniserie. Yaaas Queen!

Hvad handler det om?

I denne omgang er “The Fab 5” taget over stillehavet og indtaget gaderne i Tokyo. Her har de fundet 4 mennesker der har desperat brug for holdets make-over ekspertise. Hver af medlemmerne i “The Fab 5” er eksperter indenfor deres fag; mode, mad, bolig, grooming og kultur. Sammen med deres japanske guide, supermodellen Kiko Mizuhara, og andre japanske kendisser, løfter de selvtilliden, stilen og humøret på deltagerne. 

Queer Eye: We're in Japan!, Netflix, Filmpuls.dk
Copyright: Netflix

Vil jeg anbefale det?

‘Queer Eye’ er et make-over program der spiller på de helt store følelser. Der er tåre i hvert afsnit. Og med god grund! De 5 eksperter er virkelige dygtige til deres fag, men virker også som en forstående skulder at græde ud på. Programmet er ikke “bare” en make-over af det ydre. De går virkelig i dybden med hvad det er der går deltageren på, rent psykisk, og giver gode råd til at bearbejde følelserne omkring det. Det er specielt kultur-eksperten Karamo god til. 

Fordi de denne gang er i Japan er følelserne noget som der er endnu større fokus på, end i den originale serie. Det har meget at gøre med at i Japan er kulturen end anden end i Vesten. Man undertrykker sine følelser og det kan hurtigt blive utroligt pinligt og skamfuldt at udtrykke dem. Men de 5 er gode til at skabe nogle trygge rammer og finde andre mennesker der kan hjælpe deltagerne til at bryde normen og åbne noget mere op. 

Queer Eye: We're in Japan!, Tan Franch, Netflix, Filmpuls.dk
Copyright: Netflix

Det er også dejligt at se hvor meget arbejde hver ekspert ligger i deres emne. F.eks. boligeksperten Bobby bruger meget tid på at få en masse plads ind i de ultra små japanske lejligheder. Grooming eksperten Jonathan er god til at finde rutiner der ikke er for uoverskuelige. Tan, der arbejder med tøjstil, er god til at finde noget virkelig fint, men almindeligt tøj der ikke er for overdrevet. Alt sammen så det passer ind i den Japanske kultur. Det eneste der virker lidt opstillet er eksperten inden for mad, Antoni’s emne. Måske fordi der ikke er så mange i Japan den laver mad fra bunden derhjemme. Der er ihvertfald flere der har færdigretter stående. 

Men hvis du er til følelsesladede make-overs, eller bare mangler noget at “binge” om søndagen, så kan jeg klart anbefale de 4 afsnit af “Queer Eye: We’re in Japan!”

Kort fortalt
Queer Eye: We're in Japan! ændre ikke på opskriften fra den originale serie. If it ain't broken. Men de har dog flyttet lokationen til Japan. Derudover er det den samme elskelige energi der strømmer fra hver enkelt af "The Fab 5" ud i hovedet på deltagerne. Det svømmer over af overskud og glæde når eksperterne får lov at hjælpe en person til et bedre liv. Feel-Good helt ind i knoglerne.
Samlet bedømmelse
Læs bedømmelse0 stemmer0
5

Zeen is a next generation WordPress theme. It’s powerful, beautifully designed and comes with everything you need to engage your visitors and increase conversions.