Sugar Rush: extra sweet- læs anmeldelsen på Filmpuls.dk
Copyright: Netflix

Serieanmeldelse: Sugar Rush: Ekstra sødt

4

Mange har brugt tiden under Corona på at bage, så hvad end du leder efter inspiration til nye bageprojekter eller blot elsker at blive fodret med lækre billeder af fabelagtige kager, så er ‘Sugar Rush’ igen klar til at levere varen med en ny sæson, der indeholder nye twists!

Sugar Rush: extra sweet- læs anmeldelsen på Filmpuls.dk
Copyright: Netflix

Hvad handler den om?

Serien havde stor succes med dens princip, og dermed er sæson 3 formet på samme måde som de resterende sæsoner. Fire hold af professionelle bagere skal dyste mod hinanden i konkurrencen om 10.000 dollars. Der er tre runder – cupcakes, konfekt og kager – og efter 1. og 2. runde ryger et hold ud. De dyster samtidig mod tiden, da de har mulighed for at overføre den ekstra tid, de ikke bruger på hver af runderne, til deres sidste runde. Det hold der har lavet den bedste kage i runde 3 vinder 10.000 dollars.

Hver episode har et nyt tema og nye deltagere, men dommerholdet er det samme. Her vender de to dommere fra tidligere sæsoner – Adriano Zumbo og Candace Nelson – tilbage samt en ny gæstedommer i hver episode. Denne sæson har holdet besøg af diverse Netflix-stjerner såsom Fortune Feimster, Justin Willman, Naya Rivera fra ´Glee’ og Tyler Perry.

I denne sæson er der tilføjet to ekstra elementer. Deltagerne skal benytte sig af ingredienser fra den ekstra søde hylde, samt vinderne af runde 1 og 2 kan bestemme, om de vil have 15 minutter længere til kagerunden eller få 1500 dollars.

Sugar Rush: extra sweet- læs anmeldelsen på Filmpuls.dk
Copyright: Netflix

Vil jeg anbefale den?

Som stor fan af serien, var jeg meget spændt på at se den nye sæson. Selvom princippet er så simpelt, og det samme hver gang, så er det ekstremt underholdende. Denne sæson synes jeg virkelig, at de har formået at finde nogle fantastiske bagere. Der bliver leveret nogle lækre kager, der får en til at savle.

Jeg havde håbet på, at de måske ville have nye deltagere i hver anden episode, da det har sine ulemper at skifte deltagere hver gang Det er spændende at se, hvad hvert hold kan byde ind med, men samtidig knytter man sig ikke rigtig til deltagerne.

Sugar Rush: extra sweet- læs anmeldelsen på Filmpuls.dk
Copyright: Netflix

Episodernes temaer er kreative og spot-on, især temaerne junk food, Breakfast, lunch & dinner samt Perfect illusion. Deltagerne bliver presset til at eksperimentere med en masse ting, som der ikke er set før i seriens historie.

Det er genialt af Netflix at bruge nogle af sine egne folk som gæstedommere. Fx er Justin Willman fra ‘Magic for Humans’ gæstedommer i Perfect illusion-episoden. En smart både at promovere andre Netflix shows på. Mit problem med gæstedommerne har dog altid været, og er også i denne sæson, at de ikke ved så meget om bagning. De er hyggelige og søde, men de taler mest de andre dommere efter munden og har ofte svært ved at give rigtig kritik.

Det nye ekstra søde-element presser deltagerne ekstra, hvilket altid er sjovt at se. Det mest interessante er dog den ekstra pengepræmie, som deltagerne kan vinde efter hver runde. Penge eller tid er et svært valg og overraskende forskelligt hvad de vælger.

Kort fortalt
'Sugar Rush: Ekstra sødt' er for dig der elsker bageprogrammer. Princippet fra de tidligere sæsoner fortsætter, men der er tilføjet små twists, der gør det endnu vildere. Som altid ekstremt underholdende, men få elementer, der kunne være forbedret.
Læs bedømmelse0 stemmer0
4

Zeen is a next generation WordPress theme. It’s powerful, beautifully designed and comes with everything you need to engage your visitors and increase conversions.