streamingserier

Skrevet den 8 marts, 2019 | af Nanna Pihl

0

Serieanmeldelse: The Umbrella Academy

‘The Umbrella Academy’ er Netflix´ forsøg på at lave deres helt egen superhelte-serie, som er udviklet af Steven Blackman og Jeremy Slater. Serien er inspireret af tegneserien med samme navn. Tegneserien er udviklet af Gerald Way og Gabriel Bá og udgivet af Dark Horse Comics. Jeg har været meget spændt på, om Netflix kunne levere en god superhelte -serie. Lad os se, hvad serien har at byde på.

Koncept:

I 1989 føder 43 kvinder hvert et barn på samme dag. Det underlige ved dette er, at ingen af disse kvinder var gravide før dette øjeblik. Billionær Sir Reginald Hargreeves vælger at adoptere så mange af disse børn som muligt. Det lykkedes ham at få 7 ud af de 43 børn. Han træner børnene utroligt hårdt hele deres barndom for at skabe The Umbrella Academy. Reginald’s plan er, at børnene skal arbejde sammen om at redde verden. Børnene bliver splittet i deres teenageår, men bliver igen samlet, da deres adoptivfar Reginald dør. De 7 søskende skal nu overkomme deres stridigheder med hinanden for igen at prøve at samle The Umbrella Academy og redde verden.

Jeg er meget delt omkring konceptet. Det minder lidt om X-men med børn, der har evner, de ikke helt forstår og med en mentor, der hjælper dem med at nå til deres potentiale. På den anden side minder konceptet slet ikke om X-men. Jeg har altid haft den opfattelse, at superhelte er mennesker, der ofrer sig for menneskehedens bedste, men det gør disse 7 slet ikke. De er meget opslugt af deres egne problemer igennem hele sæsonen, og virker faktisk meget selvoptagede. De virker klart ikke som traditionelle superhelte. Reginald Hargreeves er heller ikke den normale mentor, eftersom han ingen følelser har for sine adoptivbørn, og mest behandler dem som et eksperiment. Derfor har han også givet børnene numre fra 1-7 i stedet for navne. Jeg kan godt lide, at karakterne virker mere menneskelige end de fleste andre superhelte. Dog løber de lidt for ofte forvirret rundt uden at samarbejde med hinanden og udvikle deres evner.

Udførelse:

Serien er udmærket udført, og kan ikke benægtes at have nogle flotte scener. Jeg kan godt lide, at serien vælger at omfatte det syrede univers i stedet for at tone det ned og normalisere det til et standard superhelte univers, som vi kender. Vi får både tidsrejser, en talende abe, en programmeret robot mor og en hemmelig organisation fra fremtiden, som gerne vil have, at verden går under. I ‘The Umbrella Academy’ ser vi faktisk meget lidt til deres evner i forhold til, at det er en superhelteserie, men det gør ikke mig noget.

Overordnet kan jeg godt lide de 7 søskende. Den ene af dem er død, og ham ser vi kun som et genfærd. De opvejer hinanden godt, eftersom de alle har deres helt egen unikke personlighed. Dog må jeg sige, at mine to ynglings karakterer er Klaus (Robert Sheehan), og Number Five (Aidan Gallagher). Derimod kunne jeg nogle gange godt have det svært ved Vanya (Ellen Page) og Luthor (Tom Hopper). I starten kunne jeg virkelig godt lide Vanya, som tror hun ingen evner har, men i længden synes jeg, at hun har for ondt af sig selv, og mener at alle andre er skyld i, hvordan hendes liv har udviklet sig. Luthor synes jeg nok er den mest kedelige karakter, hvis jeg skulle vælge en. Han er den klassiske leder og et muskelbundt. Det har vi ligesom set før.

Kontinuitet:

Serien består af 10 afsnit, hvor handlingen varer over 7 dage. Ulempen ved at serien strækker sig over så kort tid er, at der er grænser for, hvor dybt man kan lære karaktererne og deres fortid at kende. Dog føler jeg ikke på noget tidspunkt, at det ødelægger plottet i serien. Der er en del flashbacks i serien, hvor vi oplever karakterne som børn. Jeg kan personligt godt lide, at man får viden om deres barndom, og faktisk ville jeg ønske, at der var mange flere flashbacks fra den tid. Jeg føler, at man ved alt for lidt om deres barndom og The Umbrella Academy, og hvordan deres forhold var til hinanden dengang. Dette håber jeg, at der kommer mere om i den næste sæson. Derudover består serien også af en del tidsrejser. Number Five rejser frem og tilbage i tiden, eftersom dette er hans medfødte evne. Alle disse tidsrejser frem og tilbage kan nogle gange godt skabe lidt forvirring for seeren. Udover disse kritikpunkter fungerer kontinuiteten ellers udmærket.

 

Serieanmeldelse: The Umbrella Academy Nanna Pihl
Koncept
Udførelse
Kontinuitet

Kort fortalt: I 1989 føder 43 kvinder hvert et barn på samme dag. Det underlige ved dette er, at ingen af disse kvinder var gravide før dette øjeblik. Billionær Sir Reginald Hargreeves vælger at adoptere så mange af disse børn som muligt. Han træner børnene utroligt hårdt hele deres barndom for at skabe The Umbrella Academy, som skal redde verden.

4


User Rating: 0 (0 vurderinger)

Tags: , , , , ,


Om skribenten

Jeg elsker fantasy film, og gode serier. Når jeg ser film/serier, lægger jeg særlig vægt på et interessant plot, og spændende karakterer og deres udvikling.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Tilbage til toppen ↑