Tiger King - Mord, Kaos og Galskab. Læs anmeldelsen på Filmpuls.dk
Copyright: Netflix

Serieanmeldelse: Tiger King – Mord, Kaos og Galskab

5

Du vidste sandsynligvis ikke hvem Joe Exotic var. Men efter denne Netflix-dokumentarserie vil man aldrig glemme navnet igen.

Hvad handler den om?

Joseph Maldano-Passage, eller Joe Exotic som er navnet han bruger, kan vist nemmest beskrives som excentrisk. 

Han er pistol affyrende, redneck, polygamist, med et afbleget hockeyhår der ikke er til at spøge med. Han ejer den zoologiske have G.W. Zoo, der næsten udelukkende består af omkring 200 tigere og andre store kattedyr, som han viser frem til verden. Han største indtægtskilde er at avle på tigerne og sælge dem videre. Han tilbyder også “Cup-petting” hvor man kan kan betale sig til at kæle og tage selfies med de nuttede tigerunger. Han vækker vreden hos dyrerettighedsaktivisten og millionæren Carole Baskin. Hun er ejer af en organisation der redder store katte fra dyreplageri og videresalg. Deres fejde er grim og ubehagelig og ender med at Joe bliver arresteret for at planlægge lejemord. 

Tiger King - Mord, Kaos og Galskab. Læs anmeldelsen på Filmpuls.dk
Copyright: Netflix

Vil jeg anbefale den?

Da jeg startede denne dokumentarserie, tænkte jeg, hvordan den skulle få hele 7 afsnit til at gå. Men jeg ændrede ret hurtig mening. Faktisk er der så meget guf på denne historie at op til flere af emnerne sagtens kunne få sin egen dokumentar. Her taler jeg om Zoo Lederen Bhagavan ‘Doc’ Antle og hans mystiske sex-kultlignende zoo, og selvfølgelig Carol Baskins mands mystiske forsvinden. 

Seriens farverige persongalleri består også af Joe’s ansatte, der alle sammen enten mangler tænder eller lemmer. De mest fornuftige af dem er nok John Reinke og Kelci “Saff” Saffery, der dog vendte tilbage på arbejde fem dage efter en tiger rev hendes arm af. Og skulle det ikke være nok, så får vi også en masse selvmodsigende udtalelser og opførelser. F.eks. er Carol allergisk for katte, og Joe der turnerer landet rundt med sine tigerunger for at prædike ‘No Drugs’ til skolebørn, for det får ens tænder til at falde ud. Bagefter bliver der klippet til en af Joes mænd der kun har tre pløkker i overmunden. På den måde giver serien ikke mange pusterum, da der hele tiden er nye folk der bliver interviewet. Men det er gjort fint for selvom der er mange excentrikere med så kan man sagtens finde rundt i dem. Men man tager sig selv i hele tiden at tænke “Nej ham her, han den skøreste”, lige indtil vi bliver præsenteret for den næste passionerede dyreelsker i rækken.

Tiger King - Mord, Kaos og Galskab. Læs anmeldelsen på Filmpuls.dk
Copyright: Netflix

Men det grundlæggende i dokumentaren er fejden mellem Joe Exotic og Carole Baskin der begge to bruger grimme metoder for at stoppe den anden. Som den blodige fejde intensiveres fjernes fokus fra de store katte, som forsvinder mere og mere fra billedet. Det hele kulminere selvfølgelig i Joes arrestation og retssag, men bagefter sidder man lidt fortvivlet tilbage og ville egentlig gerne vide hvad der blev af tigerne, og om der overhovedet bliver gjort noget for at forbedre deres vilkår. For som ‘Saff’ siger til sidst “Ingen vinder. Intet dyr havde gavn af den her krig”. 

Det er synd at serien ender hvor den gør, for selvom den er rigtig god, kunne vi godt bruge en lille opløfter til sidst.

Kort fortalt
Undertitlen på serien er ‘Mord, Kaos og Galskab’ og det er præcis det vi får. Alt er komplet kaos, men det er smukt redigeret og sat sammen af seriens skabere, som guider os igennem det store farverige persongalleri og den vilde historie. Desværre ender serien på med et trist budskab.
Samlet bedømmelse
Din bedømmelse0 stemmer0
5

Zeen is a next generation WordPress theme. It’s powerful, beautifully designed and comes with everything you need to engage your visitors and increase conversions.