I et 'Spider-Man: Homecoming' er starten på en ny trilogi - Filmpuls

filmnyheder

Skrevet den 17 juni, 2017 | af Sidsel Minuva

0

‘Spider-Man: Homecoming’ er starten på en ny trilogi

I et interview med AlloCiné fortalte Spider-Man skuespilleren, Tom Holland, at ‘Spider-Man: Homecoming’ er den første film i en helt ny filmtrilogi om ederkoppehelten. Holland har tidligere bekræftet, at han har underskrevet kontrakt til flere Marvel film, inklusiv to nye Spider-Man film, men i dette nye interview slår han fast, at disse film hænger sammen som én trilogi.

Efter ‘Homecoming’ er den næste Spider-Man film sat til at have premiere d. 5. juli i 2019, men Hollands næste optræden som Spider-Man bliver i Marvels ‘Avengers: Infinity War’. Og så er der lige den detalje, at ‘Homecoming’ teknisk set stadigvæk er en Sony film. Tidligere har Sony stået bag alle Spider-Man filmene, da det var dem, der ejede rettighederne til at lave film om karakteren—og ikke Marvels eget studie.

Selvom ‘Homecoming’ er et fælles project mellem Columbia Pictures, Marvel Studios og så Sony Pictures, så kan filmen ikke bruge elementer og karakterer, som kun Sony sidder på. Sony har f.eks. planer om at lave deres eget Spider-Man univers, der kun omhandler de karakterer, som Sony har rettighederne til. Dette indebærer også filmen ‘Venom’ med Tom Hardy i hovedrollen som titelskurken—og dette betyder, at skurken Venom ikke vil kunne være med i Marvels eget “cinematic universe”.

Filmverdens tegneserierettigheder er desværre noget værre rod, så vi må vente og se, hvad Marvel Studios kan få deres nye trilogi til at handle om sideløbende med Sonys egne film.

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+Share on TumblrShare on RedditEmail this to someone

Tags: , , , , , , , ,


Om skribenten



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Tilbage til toppen ↑