pulsen Fantastiske skabninger: Grindelwalds forbrydelser. Læs anmeldelsen på filmpuls.dk

Skrevet den 1 december, 2018 | af Line F. Svare

1

Spoiler Talk: Fantastiske Skabninger 2: Grindelwalds Forbrydelser

Efterfølgeren til den første ‘Fantastic Beasts’ som åbnede op for en ny fortælling i Harry Potter-universet, har netop haft premiere. Det kan være farligt at pille ved et kendt og meget elsket univers, især hvis man ikke lige tænker sig ordentligt om.
Her på redaktionen har vi meget blandede følelser omkring den nye ‘Fantastiske Skabninger 2: Grindelwalds Forbrydelser’, og alt efter hvem der skulle anmelde den, havde den kunne få mellem 5 og 1 stjerne. Det er det fantastiske ved film – de er enormt subjektive, især når det drejer sig om noget, man har en stærk personlig forbindelse med og kærlighed til.

Rikke, Sarah og Line har taget ‘Fantastiske Skabninger 2: Grindelwalds Forbrydelser’ under kærlig behandling og kigget på nogle af de emner og detaljer, som vi synes var vigtigst og værd at diskutere. Rækken er lang, og det hele kunne naturligvis ikke komme med. Vi håber I kan enten genkende eller er totalt uenige med nogle af vores pointer.

Vi vil mere end gerne høre jeres holdninger – så skriv endelig løs nede i kommentarfeltet!

ADVARSEL SPOILERS HERFRA!

Husk, denne artikel er KUN for dem, som har set filmen. Den er fyldt med spoilers, og derudover giver den måske heller ikke altid mening, hvis man ikke har set filmen.

Fantastiske skabninger: Grindelwalds forbrydelser. Læs anmeldelsen på filmpuls.dk

Så! Hvad synes vi egentlig?

Rikke: Jeg var meget glad. Elskede den første del af filmen. Men var virkelig ikke fan af de sidste 30 min.

Line: Jeg kedede mig voldsomt i starten. Synes simpelthen den var så lang tid om af komme i gang.

Sarah: Ej, virkelig? Jeg var virkelig underholdt fra første sekund nærmest.

Line: Når man tænker på, at den her serie skal fylde satans 5 film, så er der godt nok mange ting, der sker imellem den første og anden, som vi åbenbart bare skal købe, og som de ikke lige følte, de skulle opbygge for os. Det kan altså godt være et problem for dem længere henne i serien.

Rikke: Den slutter jo i 1945, så der er lang vej endnu.

Rikke: På den ene side er jeg taknemlig for 5 film i dette univers, da jeg absolut elsket det. Jeg vil smide alle mine penge efter det, hvis det er. Men på den anden side må de heller ikke ødelægge det fantastiske univers ved at lave lortefilm.

Line: Men hvad fanden var hovedplottet i den her film? Hvad var den røde tråd? Andet end at Newt var irriterende forelsket i Tina.

Rikke: At etablere hvem Grindelwald er vil jeg gætte på.

Sarah: Jeg ser de to hovedplots som værende 1) Grindelwald samler følgere 2) Credence vil finde sit ophav. Hvilket jeg egentlig synes fungerer bedre sammen end de to hovedplots i 1’eren.

Line: Der er bare så sindssygt mange små plots i filmen, og de bliver ikke samlet ordentligt, og ingen af dem er bygget på noget fundament, vi har fået præsenteret ordentlig, så vi faktisk kan have en interesse for det. Der var så sygt mange karakterer som var så ligegyldige i den film.

Sarah: Altså jeg er enig med dig Line og mange af kritikerne i, at der er mange plottråde, plothuller, forvirrende elementer osv. Men på en eller anden måde, er det bare det, jeg virkelig godt kan lide ved denne her film. Da jeg havde set den, havde jeg et voldsomt behov for at snakke med alle om den, hvilket jeg ikke rigtig følte efter 1’eren. Jeg elsker det. Desuden er det kun 2’eren. Jeg har tiltro til at Rowling besvarer mange af vores spørgsmål i løbet af de næste tre film. Jeg er ikke vild med plothullerne, men jeg tror på, at vi godt kan nå at få en forklaring på i hvert fald nogle af dem.

Line: Jeg synes desværre ikke den var spændende og så føler jeg, at Rowling bryder tidslinjen og sine egne regler for universet, hvilket jeg bare bliver voldsomt irriteret over. Måske jeg kunne have accepteret nogle af dem, hvis jeg havde synes, den var spændende.

Rikke: Det er lidt ligesom ‘Harry Potter and the Cursed Child’, der er all over the place.

Sarah: Jeg synes faktisk slet ikke, at det er ligesom Cursed Child, som var det rene lort. Cursed Child foregår flere år efter og ødelægger de originale bøger med time-turner-plottet, fordi de ikke har fantasi til at finde på noget nyt. Og pga. time-turneren ødelægger det direkte den originale historie, der bliver ugyldig, når de leger med tiden. Jeg har respekt for, at man i FB-filmene finder på noget nyt, selvom det selvfølgelig alligevel relaterer sig til den originale historie.

Line: Det er rigtig nok Sarah – for Cursed Child fucker med alt. FB fucker kun med lidt.

Flashbacks

Line: Det eneste som gav mig den rigtig Harry Potter-følelse, var samtalerne mellem Dumbeldore og Leta, og flashbacks til Leta og Newts skoletid.

Sarah: Åhh ja elskede flashbacksne til Hogwarts.

Rikke: Jeg fik gåsehud fra Hogwarts musikken kom, og man så unge Newt og Leta.

Line: Fandme sindssygt så meget børneskuespillerne lignede!!

Rikke: Newt skuespilleren lignede for vildt, og hans bevægelser var så ens med Eddies. Hatten af for det.

Sarah: Jeg synes også, at flashbacksne gav en bedre forståelse af Newt faktisk. Det var i hvert fald der, jeg for alvor indså, at karakteren jo faktisk er autistisk, hvilket jeg synes er mega fedt at have med.

Newt

Fantastiske skabninger: Grindelwalds forbrydelser. Læs anmeldelsen på filmpuls.dkRikke: Jeg er forelsket i Newt. Han er så dejlig. Elskede ham også i den første. Hans kærlighed for dyrene.

Line: Elskede også Newt i den første! Han er så cute. Men synes han var meget ligegyldig i den her. Og så shipper jeg ham og Tina 0% – hvilket jo ellers fyldte anstrengende meget i den her film.

Sarah: Åhh helt enig med Tina. Hun er den mest ligegyldige karakter nogensinde. Så de scener var jeg ikke så engageret i. Men netop derfor synes jeg, at det var fedt, at vi også fulgte så mange andre karakterer.

Rikke: Ja det er ærgerligt med Tina. Elsker at Newt er forelsket, det er så fint. Men ville ønske, at det var en mere interessant person, han er forelsket i. Øjne som salamander var bare slemt. Ingen kemi i den scene i biblioteket overhovedet.

Line: De skulle bare have lavet en film med Grindelwald og Dumbledore alene. Newt er der kun, fordi han var hovedrolle i sidste film.

Rikke: Men er bare lidt småforelsket i Eddie Redmayne generelt. Newt skal være med for evig og altid Line. Han er bare skønno og akavet.

Sarah: Jeg er også lidt spændt på, hvad hans rolle bliver i de næste film. For vi ved jo fx, at det er Dumbledore, der kæmper mod Grindelwald i den sidste film. Så må vi regne med, at Dumbledore også får en større rolle. Og hvad bliver Newts rolle så i alt det? Skal han bare kigge med fra sidelinjen?

Rikke: Han sidder med popcornene på sidelinjen.

Line: Dumbledore får sikkert først ødelagt den blodpagt i næstsidste eller sidste film.

Rikke: Eller måske bliver det en collaboration mellem Newt og Dumbledore som med Harry og Neville.

Line: Måske Newt hjælper med blodpagten. Tror ikke Newt er så vild en magiker.

Sarah: Jeg håber lidt at Newt ikke hjælper til med at besejre Grindelwald. Den ville jeg ikke købe, for så ville vi altså have hørt mere om Newt i bøgerne. Men ja han hjælper måske med blodpagten.

Rikke: Tænker at de har fucket så meget med det, de fortæller i bøgerne, så hvorfor ikke med den her. Han kommet flyvende i sidste øjeblik på et magisk væsen med picklet i lommen og ødelægger dramatisk blodpagten.

Leta og Theseus

Line: Jeg synes, at Leta var det eneste gode i filmen. Elsker hende. Fandme dumt at dræbe en så god og spændende og tvetydig karakter, som har så mange muligheder.

Sarah: Jeg tænker at Leta er død. Desværre. Men jeg ville også blive lidt skuffet, hvis hun viste sig at leve i næste film. Ligesom at Credence pludselig levede i denne film, selvom han tydeligvis burde være død.

Line: Det er bare mærkeligt, at de snakker så meget om, at hun er den sidste Lestrange.

Sarah: Hmm men det kan hun vel ikke være. For Bellatrix gifter sig senere med en Lestrange.

Rikke: Ved ikke, om jeg tror på, at hun er død. Virker antiklimaks.

Line: Hvad synes I om Theseus Scamander?

Sarah: Lidt ligegyldig karakter. Han sagde ikke mig så meget. Meget almindelig, og jeg forstår ikke rigtig, hvorfor han var sammen med Leta.

Rikke: Han er deeeejlig at se på men kedelig.

Line: Ej, jeg kunne virkelig godt lide ham! Selvom han ikke fik meget plads.

Rikke: Tror bare han manglede plads. I den her film var han bare en klods om benet.

Sarah: Ja, helt bestemt sød og dejlig at se på! Det kan være, at han kommer til at vokse på mig i de næste film. Synes ikke rigtig, man så nok til ham her.

Line: Jeg tænker, der må være noget til ham, siden Leta vil være sammen med ham. Det er jo spændende i sig selv. Deres forhold er ret ubeskrevet.

Rikke: Deres forhold virker distanceret, fordi man ikke rigtig så dem sammen.

Line: Men nu når Leta er død, så er mange spændende mulige konflikter jo dræbt der.

Queenie

Rikke: WTF QUUENIE

Line: Ja seriøst! Den er virkelig problematisk den med Queenie.

Rikke: det gav ingen mening what so ever.

Er hun fortryllet? Hvordan gik hun fra at være mega trodsig og forelsket til at gå med Grindelwald?

Sarah: Jeg kan godt lide idéen med, at de vil vise, at alle kan blive forblændet af en god taler. Men jeg synes, at det skete alt for hurtigt. Som jeg også skrev i min anmeldelse, det er som om, at der er sket et eller andet mellem de to film, som man mangler info omkring.

Line: Det er rigtigt, hun er meget pludseligt blevet meget vred på samfundet. Men altså, Grindelwald fortæller hende jo, at han vil skabe en verden, hvor det er okay for mugglere og magikere at giftes. Han fortæller hende jo bare, hvad hun vil høre. Og så er hun bare ultra super naiv af en eller anden grund.

Sarah: Altså hun vil gerne være sammen med Jakob, og det må hun ikke, fordi han er muggler – hvordan giver det så mening at slutte sig til muggler-haderen Grindelwald? Mærkeligt!

Line: Det største problem i den sammenhæng er Johnny Depps portrættering af Grindelwald. For den Grindelwald jeg kender er så charmerende og manipulerende, at han kan overtale folk. Og så ville det være fair nok! Men han virker slet ikke sådan i filmen.

Grindelwald

Sarah: Åhhh ja det er så rigtigt med Johnny!

Rikke: Han er en dårligere taler end Donald Trump. Slet ikke overbevisende. Det virker bare som om, at han ikke prøver.

Line: Jeg ved ikke helt, om det er Johnnys skyld, eller instruktøren. Men noget er ihvertfald galt. Det fandme ærgerligt.

Rikke: Synes bare, at Grindelwald er lidt for meget Hitler.

Sarah: Men Rowling har tidligere udtalt, at den første troldmandskrig skulle have haft store paralleller til 2. verdenskrig. Jeg synes egentlig, det er ret fedt.

Rikke: Ja og det er også fint. Men Grindelwald kommer bare til at være lidt for meget en kopi af både Voldemort og Hitler. Det virker bare for uoriginalt, synes jeg. Elsker parallellerne til 2. Verdenskrig, men det er for stereotypiseret.

Line: Grindelwald er ikke Voldemort evil… det er det, der frustrerer mig ved filmen, at den viser ham sådan. Jeg synes, de har misforstået Grindelwald. Han slår ikke bare random magikere ihjel, fordi han har lyst. Grindelwald skal manipulere og overtale folk, ikke bare slå folk ihjel.

Sarah: Det er rigtigt det med, at han ikke bare skal slå folk ihjel. Men – og nu spørger jeg måske dumt – gør han overhovedet det så meget i filmen? Husker det ikke rigtig. Voldemort er jo typen, der kan finde på at dræbe en dødsgardist helt umotiveret, hvis bare han lige er i dårligt humør. Jeg fik ikke indtrykket af, at Grindelwald var sådan en dræbermaskine på samme måde.

Line: Jeg sad og blev irriteret undervejs over, at han slog folk ligegyldigt ihjel. Fx. en familie og et barn fordi han skulle bruge deres hus.

Rikke: Åh nej. Scenen med den lille dreng, der var efterladt i huset var bare for meget. Harry Potter 2.0 …

Sarah: Ah dem ja.. men det var der jo også lidt en grund til. Han skulle bruge huset. Ikke at jeg bifalder hans valg, men ja.. kan dog sagtens se pointen, men synes alligevel, at der er lidt vej til Voldy.

Fantastiske skabninger: Grindelwalds forbrydelser. Læs anmeldelsen på filmpuls.dkCredence

Rikke: Credence er også bare skide irriterende i denne film, elsker Ezra Miller og elskede ham i 1’eren, men han er sååå træls i den her.

Line: Synes Credence var spændende og enormt velspillet i den første. ELSKER hans interaktion og kemi med Colin Farrell. I den her er han sygt intetsigende.

Line: Jeg orker på ingen måde alt det der Dumbledore-familierelations-shit de har gang i.
Det er en anstrengende ting at indføre…. Han er jo ikke en Dumbledore. Hvem tror Rowling, at hun kan narre? Det er en sygt irriterende plot-linje. Og en mega dårlig cliffhanger for alle som kender til Harry Potter.

Rikke: Meget. Totalt dumt, jeg var helt med indtil der, så tabte jeg den.

Sarah: Jeg køber heller ikke Dumbledore-delen og er stadig overbevist om, at det bare er Grindelwald, der er ude på narrestreger.

Rikke: De prøver at gøre det mere kompliceret, end det behøver at være.

Line: Jeg kunne muligvis købe, hvis han var fætter til Dumbledore eller noget… men har ikke så meget styr på Dumbledores større familietræ.

Fantastiske skabninger: Grindelwalds forbrydelser. Læs anmeldelsen på filmpuls.dk

Dumbledore

Rikke: Nøj hvor jeg tvivlede på Jude Law som Dumbledore. Men han gjorde detmega godt.

Line: Jeg tvivlede ikke. Elsker Jude Law for vildt! og han gjorde det FANTASTISK!

Rikke: Han fangede bare Dumbledore sjæl. Det var så godt.

Sarah: EEENIGG!!!!!!

Rikke: Elsker også Jude law, men kunne bare ikke lige se forbindelsen i første omgang.
Han er så sassy i scenerne på hogwarts.

Line: Jeg tror også Grindelwald holdt af Dumbledore… Grindelwald er ikke Voldemort evil…

Sarah: Han er så Dumbledore. Jeg elsker ham meget mere end Michael Gambon. Gambon er alt for seriøs og mangler den ægte Dumbledores lune og ja, sassyness.

 

SÅ det jeres tur, skriv hvad I synes i kommentarerne!

Foto copyright: Warner Brothers,

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+Share on TumblrShare on RedditEmail this to someone

Tags: , , , ,


Om skribenten

Specielt glad for fantasy universer og visuelt flotte film. Forventer at en film har et dragende plot eller karakterer som gør mig nysgerrig. Har en hel speciel og uforpligtende kærlighed til Baz Luhrmann, selv når han laver dårlige film.



One Response to Spoiler Talk: Fantastiske Skabninger 2: Grindelwalds Forbrydelser

  1. Anders Bjerg says:

    Jeg var virkelig ikke fan… OVERHOVED. Synes på mange måder det var en ret forfærdelig film og Rowling har (for nu) ødelagt universet for mig. Jeg vil stadig elske Harry Potter (selvom hun på nogle punkter også er ved at sabotere den del af universet også).

    For det første, filmen er et forfærdeligt rod. Jeg tror at J.K Rowling ved en fejl er kommet til at fortælle sine 5 planlagte ‘Fantastiske Skabninger’ historier i én film.

    Magien er ikke længere charmerende eller tryllebindende… nu er det nærmere “hvad har vi endnu ikke gjort med magi der kunne se sejt ud på film?”

    Der er så mange karakterer at holde styr på og alt for mange af dem kommer aldrig ud af introduktionsfasen. Og dem vi kender, syntes egentlig ikke rigtig at videreudvikle sig. Selv filmens hovedkarakter, Newt, trods vi er to film inde, ved vi overraskende lidt om, ud over at han er glad for dyr og miljø og er en lidt indadvendt særling der altid står ved sine moraler og overbevisninger. Men som fuldblodig karakter er han utrolig vag og får nærmest kun liv gennem Eddie Redmaynes skuespil…

    Gamle, velkendte karakterer fra ‘Harry Potter‘ universet kastes bare hensynsløst ned i en blender undervejs eller efterlades som en simpel, forbifarerende reference eller som et latterligt plottwist. Filmen går efter wow-faktoren men det fremstår alt for billigt til jeg kan købe det… Det er hverken fan pleasing eller fan teasing. Det er fan cheating.

    Man skulle ikke tro, at filmen var skrevet af selve universets moder. Det er en kæmpe pengemaskine der kun lader til at være til stede for at udbygge universet hurtigst muligt uden at tænke så meget over hvordan og hvorledes og om man overhoved burde? Det er fandens dovent og direkte fornærmende at overvære.

    Som jeg ser det, så mangler filmen mangler mest af alt sjæl. Jeg bliver aldrig rigtig draget af hverken karakterene eller universet længere…

    Vort elskede Harry Potter univers er blevet hensynsløst saboteret og er nu en hul Hollywood produktion fyldt med CGI-farvelade, latterlige plotråde, letkøbte referencer og “overraskelser” samt en bunke karakterer der stadig virker utrolig banale og blottet for ydeligere uddybende information, selv efter seriens anden film.

    Men jo, jeg kunne også godt li Jude Law som Dumbledore og han var vel nærmest det bedste ved hele filmen. Ville ønske at hans historie havde været mere central i filmen. Men det kommer nok senere… desværre er min interesse allerede minimal fra nu af.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Tilbage til toppen ↑