Filmanmeldelse: Isn’t It Romantic

Romantiske-komedier… Ikke just det som denne skribent finder attraktivt, men ikke desto mindre så ville man lige prøve at lure en af Netflix’ nyere produktioner, der leger med denne genre i bogstavelig forstand.

Historie

Dette er historien om den overvægtige australske kvinde Natalie, der har givet op hvad angår kærlighed og romantik. For sådan noget eksisterer jo kun i såkaldte ”rom-coms” (romantiske komedier), hvor alt bare er super duper. Og når hun ikke bruger tiden derhjemme på at se sådanne film, og derved bliver tvunget til at tage del i den virkelige verden, så er alt bestemt ikke i den skønneste orden. Selvom hun er arkitekt, så bruger hun tiden på dødsyge projekter såsom at designe parkeringshuse for sine snobbede arbejdsgivere. Men en dag slår Natalie hovedet meget hårdt, og vågner op på hospitalet. Men noget er helt glat! Folk opfører sig underligt, og det er som om alle tror hun er en anden. New York synes heller ikke at lugte at kloak og fækalier, og den sindssyg snobbede rige fyr fra hendes arbejde, som ikke kunne finde på at rører hende med en ildtang, han er lige pludselig forelsket i hende. Og så går det op for hende… hun er fanget i en mærkelig limbo-verden, der udspiller sig som en ”rom-com”.

Konceptet lyder åndsvagt, og er ”rom-com” svaret på Disneys ’Enchanted’, hvor en tegnefilms prinsesse fanges i den virkelige verden. Mange ting kunne gå galt i ’Isn’t It Romantic’, men det gør det heldigvis ikke. Ja, filmen er fyldt til bristepunktet med klichéer, der bare står i kø. Men nu er dette altså også en historie, som gør højlydt grin med alle de genkendelige elementer vi kender fra genren af, samtidig med at den også omfavner det hele. Udførelsen af dette plot er en balanceagt, der for det meste holder sig oppe, selvom det ikke er alt der rammer plet. Manuskriptet er hvert fald kompetent nok til, at man tilgiver de fejl som måtte være.

Skuespil

Jeg kender faktisk ikke så meget til australske Rebel Wilson, som jeg forstår er en meget populær sjov skuespillerinde, der især er kendt fra ’Pitch Perfect’-filmene. Men hun sælger filmen ret godt, og passer godt ind i rollen. Der er bare en eller anden ukendt energi som Wilson har, som gør at hun er charmerende og kan slippe af sted med det meste. Resten af castet er ganske udmærket, ikke mindst Liam Hemsworth der fint giver den som den vildt snobbede Blake, der i rom-com verden er helt skudt i Wilsons karakter. Skuespillet er generelt meget ”overgjort”, men ser man på genren og filmens intension, så gør det ikke noget.

Visuelt

Todd Strauss-Schulson er instruktøren, og han er en erfaren herre indenfor komik med titler som ’The Final Girls’ og ’A Very Harold & Kumar Christmas’. Og her giver han den fuld pedal med det visuelle sprog, der virkelig laver en god spoof med genren. Der er mange tricks og andet lir, som simpelthen er afsindig morsomt sat op.

Musik og lydbillede

Musikken er lavet at John Debney, som er en overset filmkomponist og har længe været i faget. Her drysser man godt med musikalsk glasur på, og selvom det ikke bliver et soundtrack folk vil købe og eje, så fungerer det til historiens formål. Lydmæssigt er der ikke de helt store klager, og man tror også via høresansen at Frøken Wilson er fanget midt i en romantisk-komedie, som det bliver svært at slippe ud af.

Copyright: Netflix / New Line Cinema / Warner Bros.

 

Zeen is a next generation WordPress theme. It’s powerful, beautifully designed and comes with everything you need to engage your visitors and increase conversions.