Morgan Freeman tager i samarbejde med National Geografic ud i verden..." /> Streaminganmeldelse af 'Vores Guddommelige Verden' med Morgan Freeman - Filmpuls

streamingserier Vores Guddommelige Verden. Læs anmeldelsen her på filmpuls.dk

Skrevet den 21 april, 2019 | af Julie Høstrup

0

Streaminganmeldelse af ‘Vores Guddommelige Verden’ med Morgan Freeman

Morgan Freeman tager i samarbejde med National Geografic ud i verden for at prøve at forstå fællesnævnere inden for religioner. Her på Filmpuls har vi fået lov til at se de tre første afsnit inden tv-premieren den 21. april kl 21.00 på National Geografic, og streaming-premieren den 22. april på National Geografic+

Koncept

Legenden og Oscar-vinderen Morgan Freeman begiver sig igen ud i verden for for at forstå religionernes betydning for os mennesker. Han rejser til antikke religiøse områder og moderne steder med stor betydning, for at deltage i hellige og religiøse begivenheder. Han hører om forskellige personlige fortællinger og han undersøger den måde de forskellige religioner former vores liv.

Jeg kan godt lide konceptet, for jeg synes altid det er spændende at lære noget nyt, så længe der er en gnist af interesse for mig. Det er der her. Det er virkelig spændende at gå tilbage i tiden til den første afbildning af den kristne djævel, eller med til nutidens Kathmandu hvor en kvindelig gudinde bosætter sig i en lille pige. Konceptet minder dog om andre undersøgende dokumentar-serier, så på den måde er der ikke noget nyt. Men emnet er interessant, og kan give nogle gode diskussioner og debatter.

Streaminganmeldelse af Vores Guddommelige Verden med Morgan Freeman. Læs anmeldelsen her på filmpuls.dk

Udførelse

Som sagt, så syntes jeg det er et spændende og interessant emne, og jeg glædede mig til at se afsnittene. Specielt fordi jeg er lidt småtosset med Morgan Freeman. Han fungerer også fint. Han er vittig, undersøgende og benovet, når han skal. Hans stemme guider os godt igennem de forskellige emner, og ja det er jo som at få hældt fløde i ørene. Fordi der er så mange meninger indenfor religion, så kan jeg savne at han stiller nogle lidt mere kritiske spørgsmål. Morgan Freeman er efterhånden en mand på 81, så det er ikke alle steder han selv rejser hen. Han undersøger for det meste kristendom, jødedom, islam, buddhisme og hinduisme. Andre, og mindre religioner har en flok forskellige journalister taget sig af. Det er en skam, for hver gang mister afsnittet lidt pusten for mig. Det er slet ikke lige så interessant som når Morgan selv er med.

Visuelt er serien stærk. De mange forskellige steder er flotte og filmet rigtig smukt. Det hele er meget episk og storslået at se på, uden det bliver for meget. Et sted det dog bliver for meget er når man har indspillet forskellige fortællinger med skuespillere og kostumer osv. Her har det en tendens til at kamme over. Her findes tung og dramatisk underlægningsmusik og unødvendig computergrafik der gør det hele lidt fjollet at se på. Man bliver taget lidt ud af det. Men computer grafikken er også brugt på en rigtig fed måde. Mange af de steder der besøges, er gamle ruiner. Her ser vi, ved hjælp af grafikken, hvordan det har set ud i sin tid. Og det er virkelig lækkert lavet.

Vores Guddommelige Verden med Morgan Freeman. Læs anmeldelsen her på filmpuls.dk

Kontinuitet

Hver episode starter ud med en personlig fortælling fra Morgan Freemans liv. For ligsom at sætte tonen til hvad det denne gang skal handle om. Det kan jeg godt lide, for så ved vi at han ikke bare er en vært de har hyret, men at han rent faktisk går op i det. Episoderne fortsætter så med at fortælle om et kristent emne, for ligesom at gøre det nemt for os i Vesten at sætte sig ind i. Lidt en skam, for nogle gange virker det søgt at det skal starte med kristendommen, hvor det egentlig ville have passet bedre at starte med en hel anden religion. Energien i episoderne er alle meget ens, og “binger” man alle sæsoner på en gang, så er kan man ikke mærke hvornår den ene sæson slutter, og hvornår den næste går i gang igen.

Vores Guddommelige Verden med Morgan Freeman. Læs anmeldelsen her på filmpuls.dk   Vores Gudommelige Verden med Morgan Freeman. Læs anmeldesen her på filmpuls.dk

Foto Copyright: National Geografic

Streaminganmeldelse af ‘Vores Guddommelige Verden’ med Morgan Freeman Julie Høstrup

Vores Guddommelige Verden - Kan streames d. 22. April på National Geografic+

Koncept
Udførelse
Kontinuitet

Kort fortalt: "Vores Guddommelige Verden" er en rigtig god dokumentarserie. Sæson 3 ligner de andre sæsoner, som også er gode. Vi kommer tættere på religioner, og går dybere ned i betydningen de har for meneskeheden. Jeg synes det har været spænende at følge med i, og Morgan Freeman er et stort plus for serien.

4.3


User Rating: 0 (0 vurderinger)

Tags: , , ,


Om skribenten

Jeg har altid set og nydt film. Men først på efterskolen blev jeg interesseret i at gå i dybden med film. Den første film jeg så i biffen var Den lille Havfrue, og den er blevet genset maaaange gange efter.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Tilbage til toppen ↑