The Favourite
Copyright: 20th century fox

Streaminganmeldelse: The Favourite

LÆSERNES BEDØMMELSE3 stemmer
6

The Favourite havde premiere på diverse streamingtjenester den 10. juni. Her på filmpuls har vi genset det oscarbelønnede drama, og skrevet en ny og dugfrisk anmeldelse. Læs med og find ud af om vi stadig er lige så begejstrede.

Historie

‘The Favourite’ handler om, og bygger på, de historiske begivenheder der fandt sted under Dronning Anne af England regeringsperiode. Dronning Anne af England regerede landet i starten af 1700. Hun er meget deprimeret da alle hendes 17 børn, og mand, er døde. Hun finder trøst hos sin bedste veninde, og hemmelige elsker, Lady Sarah af Marlborough. Lady Sarah bruger sin indflydelse på dronningen til at styre landet i den retning hun mener er bedst. Men alle ved hoffet vil gerne have en del af magten, og da Lady Sarahs kusine Abigail får arbejde på slottet ændrer det hele sig, for Abigail har sin egen dagsorden og får manipuleret Sarah ud i kulden.

Lad mig starte med at sige, at historien er skrevet over virkelige begivenheder. Dronning Anne mistede virkelig alle hendes børn, og hendes mand, og var meget deprimeret. Hun var rigtige gode veninder med Lady Sarah af Marlborough. Lady Sarah havde også en kusine ved navn Abigail. Men om de alle tre havde et lesbisk trekantsdrama sammen vides ikke officielt. Men det er en pokkers god historie alligevel.

Denne films tema er galskab. Dronning Anne er i sin depression ved at miste grebet, folkene ved hoffet agerer højrøvet og utrolig arrogante, humoren er sort, og dialogen er in-your-face. Der er heller ikke sparet på fy-ord, selvom de er pakket ind i et gammeldags Shakespeare-agtig accent. Galskaben afspejler sig i hver en scene, og det utroligt gennemført. Det er også sådan en film der, imens man ser den, er svær at slippe, og bagefter faktisk var rigtig ubehagelig. Min sympati for hver af de 3 hovedroller skifter frem og tilbage i løbet af filmen. For jeg vil bare gerne have det der bedst for dronningen. Hun skal jo ikke være så ked af det hele tiden. Men hvem kan være det bedste for dronningen samtidig med det bedste for landet? Det er svært og uforudsigeligt at regne ud, og man ved ikke hvem der er den virkelige “bad guy” før til sidst, hvor skaden er sket. Jeg forlod faktisk filmen med et lidt tungt hjerte. At se hvordan alle ved hoffet manipulerer den stakkel Anne til bristepunktet synes jeg er hårdt at være vidne til. Lad mig understrege, jeg kan godt lide sådan en film der leger med store og grimme følelser, men denne film er ikke en jeg vil gense uden at have distanceret mig lidt først.

Skuespil

I rollen som Dronning Anne kan man virkelig få lov at nyde en skuespillerinde der kan sit shit. Olivia Coleman leverer hendes livs præstation. Hun er simpelthen så dragene i alle hendes scener. De små nuancer leverer hun perfekt. Særligt i én scene hvor hun går fra at være helt igennem lykkelig til at helt igennem ulykkelig, formår hun at lave overgangen uden at ændre særlig meget i sit ansigt. Overgangen sker for øjnene af seeren i et klip, og man kan se med det samme at smilet bliver falskt og øjnene sørgmodige. Emma Stone i rollen som den karismatiske Abigail, levers i god stil som sædvanlig, og rollen som lady Sarah af Marlborough er Rachel Weisz da også ganske stabil. Begge er virkelig dygtige skuespillerinder med oscars i rygsækken, men bliver denne gang løbet over ende af Olivia Coleman, der også ganske fortjent hev Oscaren for bedste kvindelige hovedrolle hjem i februar.

Visuelt

Filmen er en rigtig flot omgang. Omgivelserne i slottet hvor hele filmen foregår er utrolig virkelighedstro. Altså jeg kunne sagtens forestille mig den rigtige dronning Anne bo og leve i og omkring slottet. Folkene bag viser også slottet respekt ved at undlade falsk lysopsætning og lave det meste af filmen ud kunstigt lys. Det giver faktisk en kølig og underlig stemning, som passer vildt godt til historien. Selv i de mørkere aftenscener har lyset fra de mange tændte stearinlys også en halvgusten og bleg stemning. Et lille minus jeg har er dele af kostumerne. Blonderne på de ellers smukke kjoler ser billige ud og ligner plastik. Om der er en dybere mening som jeg har overset, skal jeg ikke kunne sige, men det virker underligt for en ellers gennemført visuel film.

Musik og Lydbillede

Musikken i denne film driver virkelig seeren til vanvid. I starten af scenen lyder det som musik fra dengang. Altså musik der passer godt til den historiske æra. Men som scenen udvikler sig til at blive mere og mere underlig, følger musikken med og fortsætter videre i mindre og mindre toner til der sidst kun en enkelt tone der bare fortsætter. Man opdager det ikke før man ikke kan høre andet. Det er ren galskab som afspejler filmens gale tema rigtig godt, men jeg fik nu lidt ondt i ørene til sidst. 

Fotocopyright: 20th Century Fox

Kort fortalt
Denne films galskab skinner igennem både i Dronning Anne, karakterne ved hoffet, den overdrevne dialog og i musikken der kan drive dig til vanvid. Det ER en rigtig god film, men forbered dig på at det ikke er en man bliver i godt humør af.
Historie
Skuespil
Visuelt
Musik og lydbillede
LÆSERNES BEDØMMELSE3 stemmer
6