Ja, italienske Dario Argento's klassiske okkult-gyser 'Suspiria' fra ..." /> 'Suspiria' remake bliver ikke ligeså farverig som originalen - Filmpuls

filmnyheder Suspiria

Skrevet den 21 marts, 2017 | af Michella Malin Petersen

0

‘Suspiria’ remake bliver ikke ligeså farverig som originalen

Ja, italienske Dario Argento’s klassiske okkult-gyser ‘Suspiria’ fra 1977 skal remakes – har du overhørt dette, er det fordi at den nye version faktisk har gået ret stille med dørene. Nu lyder det dog til at den nærmer sig en fastlagt premieredato. I hvert fald er filmen allerede i post-produktion, og det lader til at der satses på en efterårs premiere, lige op til de store filmfestivaler som Toronto International Film Festival, Venice Film Festival og AFM.

Sammetidig har instruktøren Luca Guadagnino afsløret at hans nye version ikke bliver badet i samme primære farvepalette som originalen. “It’s a film about guilt and motherhood. It has no primary colors in its color palette, unlike the original. It will be cold, evil and really dark”, fortalte Guadagino til IndieWire.

Hmm… Kan man virkelig lave et remake af ‘Suspiria’ uden farverne? Jeg elsker ‘Suspiria’, men selv de største Argento fans indrømmer at filmen handler mere om lyd, billeder og sansebombardement, frem for plot eller karakterer. Måske Guadagnino skruer ned for dette til fordel for stærkere plot eller karakter udvikling? Vi får at se. Guadagnino’s vision lyder i hvert fald spændende.

Det sværeste bliver dog at hamle op med bandet Goblin’s helt fantastiske soundtrack til den originale film!

Den nye version af Argento’s klassiker, har Dakota Johnson (‘Fifty Shades’-franchisen) i hovedrollen som den unge amerikanske danser Susie Banion, som kommer ind på et prestigefyldt danseakademi i Tyskland. Inden længe viser det sig dog at skolen gemmer på nogle mørke hemmeligheder, som linkes til en række grufulde mord.

Den altid talentfulde Tilda Swinton (‘Doctor Strange’) spiller den gådefulde Madame Blanc, mens Chloë Grace Moretz (‘Kick-Ass’) og Mia Goth (‘A Cure For Wellness’) har biroller som elever på skolen, som Susie lærer at kende. Derudover at det for nyligt blevet afsløret at Jessica Harper, der spillede Susie Banion i den originale ‘Suspiria’ har en cameo i det kommende remake.

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+Share on TumblrShare on RedditEmail this to someone

Tags: , , , , , , , ,


Om skribenten

har et ekstra hjertebank for superhelte, gyser-genren, 80'er film, tragiske dramaer og alt af Christopher Nolan. Taler flydende i film-citater, og ville se en film om tørrende maling hvis Tom Hardy var på rollelisten.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Tilbage til toppen ↑