Alexander Skarsgård Tarzan
Alexander Skarsgård Tarzan

Tarzan liansvinger ind i biograferne i 2016

Warner Bros. Pictures har offentligjort, at de er i gang med pre-produktionen til en ny live-action 3D Tarzan action adventure film, der skal bringe Edgar Rice Burrroughs’ legendariske karakterer tilbage på det store lærred.

Og hvem skal så hjem og øve sig på sit jungleskrig? Det bliver ingen ringere end Alexander Skarsgård (HBOs ‘True Blood’). Så hvis du var ked af, at han ikke blev castet i ‘Fifty Shades of Grey’, så kan du nu se frem til en Skarsgård i bar overkrop…igen igen.
Margot Robbie (‘The Wolf of Wall Street’) skal være Jane til Skarsgårds Tarzan, og derudover er Christoph Waltz (‘Django Unchained’) og Samuel L. Jackson (‘The Avengers’) også på rollelisten.

Margot Robbie, Christoph Waltz, Samuel L Jackson
Margot Robbie, Christoph Waltz, Samuel L Jackson

David Yates, manden bag de fire sidste ‘Harry Potter’ film, skal instruere filmen om den forældreløse baby, der vokser op i junglen og som senere vender tilbage til Londons byjungel.

Direktør for distribuering af Warner Bros. Pictures på det amerikanske marked, Dan Fellman, udtaler: “Det er den perfekte kandidat til sommerens film med en fantastisk kombination af action, adventure, romantik og spænding, der helt sikkert vil appellere til et bredt publikum.”

Er du enig med Fellman?

Tarzan er sat til at få amerikansk premiere den 1. juli 2016.

Zeen is a next generation WordPress theme. It’s powerful, beautifully designed and comes with everything you need to engage your visitors and increase conversions.