Skrevet den 25 april, 2019 | af Jakob Sørensen

Teaser-trailer til UglyDolls (med dansk tale)

Nu varer det ikke længe før vi nærmer os de varme sommermåneder, og det betyder også at Hollywood normalt på denne tid sender en fantastisk stor ladning af familiefilm af sted. Ikke mindst animations-genren, som vi nok skal se meget til i den solrige tid, hvor kølige biografsale synes lokkende. Men før vi for alvor tager hul på sommerferien, så kan familien allerede lade op med ’UglyDolls’. Filmen er baseret på populært legetøj fra Hasbro, men man kan jo kun håbe at denne film vil være bedre end ’My Little Pony: The Movie’. Det første hint at filmen måske vil være mere opløftende, er at producenten bag, er Robert Rodriguez. Ja, ham der instruerede ’Desperado’ og ’Sin City’. Dette er mandens første animationsfilm, men ikke hans første film rettet mod det yngre publikum. For han er jo skaberen af ’Spy Kids’ filmene. Men, hvis denne teaser har gjort familien spændt, så sæt kryds i din kalender den 9. maj.

Her er den fulde trailer på engelsk:



Copyright: SF Studios

 

Tags: ,


Om skribenten

Har været filmnørd siden jeg som 4½ årig lokkede min far ind og se den første af Tim Burtons Batman film... og så var jeg solgt til stang lakrids.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Tilbage til toppen ↑