filmnyheder Fast & Furious

Skrevet den 9 maj, 2019 | af Jakob Sørensen

0

‘The Fast And Furious’ franchisen har fyret deres producer

Neal H. Moritz

Siden den første film tilbage 2001, så har et navn altid været med som producer. Og det så da ellers også ud til, at Neal H. Moritz ville fortsætte sin rolle i denne meget lukrative og succesfulde film-franchise. Men efter 18-19 år, så har Moritz simpelthen fået sparket af Universal Pictures. Og det hele skyldes en omgang juridisk tvist, der er gået i hårdknude.

Der var heller ikke nogen hemmelighed at Moritz og studiet har stødt hovederne sammen i et års tid, hvilket i sidste oktober udløste en sagsøgning fra Moritz’ side af. Det ser ud som om, at der har været mundtlige aftaler mellem de to parter før denne sag, som ikke er blevet overholdt. Det lader til at være den kommende spin-off film ’Hobbs & Shaw’, som er i centrum, da hovedpersonen i denne artikel har fået fjernet hans kreditering som producer på filmen, selvom der skulle have været en klar aftale med direktøren for Universal.

Studiet prøver at ekspandere franchisen ind til et cinematisk univers, hvilket er blevet en meget populær model (eller en dårlig undskyldning) for at lave flere efterfølgere, siden Marvel har sat standarden for hvordan man opbygger og laver sådan et samlet filmunivers. Ja, lige nu er Universal i gang med at planlægge et kvindelig centreret spin-off, samt at ’Fast & Furious 9’ produktionen starter om nogle uger, så der er gang i pengemaskinen. Men, det lader til, hvis man spørger en med insider-viden, som har udtalt sig til The Hollywood Reporter. Ja, så har Moritz været som en byld i bagenden for studiet, og har krævet flere penge, hvilket altid kan være en grobund for konflikt.

Hobbs and Shaw

Men selvom produceren er færdig med Vin Diesel & Co. Ja, så er der stadig pengebeløb der skal betales til ham, samt at han står som producer i 8 andre film i serien, så Universal kommer aldrig til at slippe helt af med ham. En æra er slut, men Moritz har andre projekter, b.la. det nye ’Cliffhanger’ remake, som vi også har skrevet en artikel om.

Copyright: Universal Pictures

Tags: , ,


Om skribenten

Har været filmnørd siden jeg som 4½ årig lokkede min far ind og se den første af Tim Burtons Batman film... og så var jeg solgt til stang lakrids.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Tilbage til toppen ↑