Skrevet den 7 februar, 2015 | af Line F. Svare

Skaberen af ‘Moulin Rouge!’ laver tv-serie!

Vi er i New York City i slutningen af 1970’erne. Byen er på randen af konkurs og præget af vold og hærværk. Ud af disse hårde tider skabes helt ny kunst og hip-hop, punk og disco ser dagens lys for første gang. Dette er rammen for en kommende Netflix-serie, som skaberen af ‘Romeo+Juliet’, ‘Moulin Rouge!’ og ‘The Great Gatsby’ står bag.
Det er nemlig den store Baz Luhrmann, en instruktør, som jeg siden min interesse for film opstod, har kastet min kærlighed efter. At Baz Luhrmann allerede får premiere på sin tv-serie på Netflix i 2016 er i sig selv ret fantastisk. Han har kun lavet fem spillefilm, siden sin første (Strictly Ballroom) tilbage i ’92 – så man er vant til at skulle vente længe på nyt fra intruktøren.

Den nye musik-drama-tv-serie kommer til at hedde ‘The Get Down’ og er et projekt Baz Luhrmann har arbejdet på i over 10 år.
“I årenes løb har jeg været besat af idéen om, hvordan en by på sit lavpunkt, fortabt og halvt ødelagt kunne give liv til en sådan kreativt og originalitet inden for musik, kunst og kultur.” siger instruktøren om ‘The Get Down’.
Tv-serien vil bestå af 13 episoder, hver af 1 time. De to første episoder samt det sidste, vil blive instrueret af Luhrmann, som samtidig vil være producer på hele serien.

En lille smagsprøve til serien er at finde øverst i artiklen.

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+Share on TumblrShare on RedditEmail this to someone

Tags: , ,


Om skribenten

Specielt glad for fantasy universer og visuelt flotte film. Forventer at en film har et interessant plot eller spændende karakterer. Har en hel speciel og uforpligtende kærlighed til Baz Luhrmann, selv når han laver dårlige film.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Tilbage til toppen ↑