streamingserier

Skrevet den 11 maj, 2018 | af Line Petterson

0

To Netflix serier der virkelig er værd at se

Personligt har jeg længe ledt efter serier, som var på et andet sprog end engelsk eller dansk. Faktisk ved jeg ikke helt hvorfor dette har været et kriterie for mig, men det har det nu engang. Jeg tror det hænger sammen, med at jeg altid har haft et godt sprogøre og så synes jeg bare det er lækkert, virkelig at få lov til at dykke ned i et fremmed sprogs ordlyd og den kultur der naturligt følger med. Jeg har det på samme måde når jeg hører musik, i øjeblikket har jeg noget for fransk musik og selvom jeg ikke forstår et hak af hvad de synger, så lyder det bare så lækkert!

I denne forbindelse blev jeg i foråret præsenteret for to serier – den tyske ’Dark’ og den spanske ’La Casa de Papel’. Begge serier kan lige nu streames på Netflix og er klart et kig værd!

’Dark’

Familiedramaet med et overnaturligt twist, udspiller sig i en lille tysk by ved navn Winden, hvor to drenges forsvinden binder fire familier sammen og inden længe er hele byen involveret i opklaringsarbejdet.

Da jeg begyndte på ’Dark’, hvis visuelle side sjovt nok er enormt mørk og dyster, blev jeg med ét fuldstændigt fanget af den tunge stemning. Der hersker en speciel uro i serien, som hænger fast hele sæsonen igennem og som forplanter sig i seriens karakterer og skuespillet, som for det meste også er godt, særligt blandt de unge skuespillere. Denne uro skaber følelsen af at alt kan ske, så man sidder som tilskuer virkelig på pinde. Det gik hurtigt op for mig, at ’Dark’ ikke var en serie jeg blot kunne sætte på, når jeg havde brug for at læne mig tilbage og slappe af. Jeg skulle faktisk selv på arbejde og følge nøje med, for plottet er en anelse indviklet og allerede fra første afsnit, er du som tilskuer nødt til at bide tænderne sammen, for du bliver ladt tilbage med et hav af frustrerende spørgsmål, som ikke sådan lige bliver besvaret igen. Jeg synes på mange måder at seriens forfattere, har skabt et tankevækkende og specielt koncept, som hele vejen igennem imponerer på en meget anderledes måde. Serien sørger for at vække og pirre sin tilskuer, og man tvinges virkelig til at tænke over nogle af livets helt store spørgsmål.

I henhold til at serien er på tysk, så synes jeg egentlig at det tyske sprog langsomt voksede på mig. I starten følte jeg at sproget var en hindring for flowet i skuespillet, men jeg vendte mig hurtigt til den staccato ordlyd. Serien er samtidig præget af den nordiske stemning, som vi blandt andet er så kendt for i både Danmark, Sverige og Norge. Serien lægger sig derfor meget op ad noget vi har set før sådan helt koncept mæssigt, men den er stadig noget for sig og det skal den altså have ros for.

I takt med at serien også er helt vildt smukt udført, iklædt et nærmest konstant vådt regn tæppe, så er serien en fryd for øjet. Dens forløb er spændende udtænkt og jo længere man lukkes ind i karakterernes psyke og historiens nørklede fortælling, jo mere optaget bliver man af seriens univers. Det hele fremstår meget gennemført.

Fra ende til anden var jeg vild med ’Dark’ og jeg vil virkelig anbefale dig at hoppe over på Netflix og gå i gang så snart du kan! Mit eneste kritikpunkt er at der kun er en enkelt sæson, så jeg krydser fingre for en to’er!

’La Casa de Papel’

En gruppe erfarne røvere, beslutter sig for at røve den spanske nationalbank. I fem måneder øver de kuppets gang helt ned til mindste detalje, for at kunne udføre det største og mest perfekte røveri i Spaniens historie.

Altså, frem for alt, så er spansk jo bare et mega lækkert sprog og det er virkelig skønt, at høre det udfolde sig gennem to lange sæsoner. Og ja, her bliver jeg faktisk allerede nødt til at starte med lidt kritik, for begge sæsoner er til tider lidt lange, eller måske i virkeligheden bare lidt vævende i kvalitet! Jeg betegner selv mit forhold til denne serie, som et love/hate forhold, for der er rigtig mange gode ting som jeg var helt vildt begejstret over, men så er der altså også nogle hængepartier.

Jeg er vild med konceptet og ideen bag serien. Jeg synes virkelig de første par afsnit var spændende og historien bød på en lidt anderledes vibe, end noget jeg har set før. Karaktererne var alle udformet, på hver deres unikke, skæve og specielle måde, og jeg kom virkelig til at holde af dem alle hver og én – også selvom seriens hovedensemble faktisk er ’the bad guys’. Så hvorfor går det egentlig galt, når både historien lover godt, konceptet lover godt, karaktererne lover godt og ja, så er den faktisk også vel udført? Det gør det fordi manuskriptet til tider udlægger dialogen og historien så simpel og flad, at den bliver helt vildt usandsynlig. Flere steder i både første og anden sæson, medfører dette at serien vælter over i soap genren, på den helt dårlige og klistrede måde, idet karaktererne slet ikke kan forholde sig professionelt. Røverne som i starten af serien havde styr på alting, virker til tider helt klovnagtige og uprofessionelle som fortællingen skrider frem, hvilket overhovedet ikke giver mening idet de netop har øvet hele kuppet ned til mindste detalje i 5 måneder forinden, for at alt skulle glide helt perfekt. Det er helt vildt ærgerligt, idet serien lægger ud med at skabe et rigtig spændende tilhørsforhold karaktererne og tilskuerne imellem, idet der tilskrives hver karakter private historier, tankemønstre og psykologi, som forsvarer dennes handlinger. Det ødelægger desværre visionen bag og udførelsen af, hvad der kunne have været en af de fedeste action/krimi serier i nyere tid.

I virkeligheden ville jeg måske blot ønske, at de havde skåret historien helt ind til benet, cuttet en sæson og kogt det resterende indhold helt ned til den svedigste første sæson, som det virkelig kunne have været!

Og når jeg så har ovenstående holdning, hvorfor bruger jeg så tid på at anbefale den? Det gør jeg fordi den havde så eminente momenter, store tanker og gode skuespillere, som lagde så koncentreret et stykke arbejde i deres karakterer at det bare bliver det hele værd! Samtidig er det sjovt at få et indblik i, hvordan nyere spanske serier udføres i henhold til den spanske kultur. På mange måder ender jeg altså med at tilgive serien for dens fodfejl, for den er bare underholdende og selvom du måske enkelte eller flere steder bliver lidt irriteret, så følg med på præmissen og nyd hvordan dette skæve univers vil blive ved med at snyde dig, ligesom du troede du havde regnet det hele ud! For det kan den virkelig og så er persongalleriet bare en fornøjelse at stifte bekendtskab med!

Fotocredits: Netflix

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+Share on TumblrShare on RedditEmail this to someone

Tags: , , , , ,


Om skribenten

Når jeg ser film, lægger jeg stor vægt på det skuespiltekniske, men det er også vigtigt med et godt plot og at filmens delkomponenter går op i en højere enhed. Jeg er til visuelt flotte film som 'Interstellar' og elsker Quentin Tarantinos filmunivers.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Tilbage til toppen ↑