HBO Nordic

To nye afsnit af ‘Euphoria’

Det første særafsnit, der har titlen “Trouble Don’t Last Always”, foregår kort tid efter, Rue (Zendaya) blev efterladt af Jules (Hunter Schafer) på togstationen. Vi følger en nedtrykt Rue, der prøver at fejre jul oven på alle de traumatiske oplevelser, hun var ude for i første sæson. Foruden Zendaya medvirker Colman Domingo også i dette afsnit. Det er seriens skaber, Sam Levinson, der har skrevet og instrueret afsnittet. 

Ved Emmy-uddelingen tidligere i år vandt Zendaya prisen for bedste kvindelige hovedrolle i en dramaserie, og ‘Euphoria’ vandt desuden for bedste make-up og bedste originale musik.

Serien er skabt af Sam Levinson, der også fungerer som executive producer sammen med Ravi Nandan, Kevin Turen, Drake, Future the Prince, Hadas Mozes Lichtenstein, Ron Leshem, Daphna Levin, Tmira Yardeni, Mirit Toovi, Yoram Mokady og Gary Lennon. De to nye særafsnit fungerer som en bro mellem første og anden sæson af den Emmy-vindende HBO-serie med Zendaya i hovedrollen.

Det første særafsnit af ‘Euphoria’ får premiere 7. december på HBO Nordic. Det andet afsnit kommer senere.

Hele første sæson af ‘Euphoria’ er tilgængelig nu på HBO Nordic.

Zeen is a next generation WordPress theme. It’s powerful, beautifully designed and comes with everything you need to engage your visitors and increase conversions.