Foto: Henrik Petit / Have Kommunikation

Trailer og teaserplakat til Anders Refns ‘De forbandede år’

Sidst opdateret:

Her er trailer og teaserplakat til Anders Refns ‘De forbandede år’. ‘De forbandede år’ er  Anders Refns nye danske storfilm om 2. verdenskrig. 

Med offentliggørelsen af traileren får publikum det allerførste indblik i Anders Refns største og mest ambitiøse film til dato. Han har brugt 20 år på at researche, skrive manuskriptet og forberede sit nye danske drama, der skildrer krigens nådesløse greb om en dansk familie under besættelsen i årene 1940-43, hvor samarbejdspolitikken mellem Danmark og Tyskland eksisterede.  

Synopsis: Karl Skov er en selfmade, succesfuld ejer af en stor elektronikfabrik, som har en kone og fem børn. De lever det gode, privilegerede overklasseliv på Strandvejen nord for København, da nazisterne besætter Danmark i april 1940. Karl kæmper for at videreføre produktionen på fabrikken, men for at beskytte sin familie og ansatte begynder han modstræbende at producere til det tyske marked. Det bringer ham ind i et kontroversielt samarbejde med besættelsesmagten og medfører smertelige brud i familien.

‘De forbandede år’ har Jesper Christensen, Bodil Jørgensen, Mads Reuther, Gustav Dyekjær Giese, Sara Viktoria Bjerregaard, Lue Dittmann Støvelbæk, Sylvester Byder, Tommy Kenter, Pernille Højmark og Cyron Melville på rollelisten.

‘De forbandede år’ har dansk premiere den 9.januar 2020.  

copyright: Have Kommunikation

Zeen is a next generation WordPress theme. It’s powerful, beautifully designed and comes with everything you need to engage your visitors and increase conversions.