Filmpuls nyheder

Trailer til ‘En spions bekendelser’

Der er garanteret drama for alle pengene, når Judi Dench spiller den ældre kvinde, Joan, som en dag rammes af fortidens spøgelser. For Joan er ikke bare den rare gamle nabo, der ikke har gjort andet i sit liv end at være en god hustru. Nej, hun er gammel KGB-agent, og hun bærer på informationer som nutidens britiske efterretningstjeneste gerne vil vide mere om. ‘En spions bekendelser’ (engelsk titel: ‘Red Joan’) er baseret på virkelige begivenheder, og du har muligheden for at se denne film, når den kommer ud den 16. maj i udvalgte biografer.