Trailer til Mowgli

Andy Serkis er nok verdens bedste til “motion caption performance”, hvor man har en specieldragt på der opfanger/optager alle krops og ansigtsbevægelser, der så kan bruges til at skabe en computergenereret karakter i en film. Således har Serkis spillet Kaptajn Haddock, King Kong, Cæsar fra de nye ‘Abernes Planet’ filmene…. og Gollum, som var rollen der gjorde ham kendt.

På det seneste er Serkis så hoppet ind i rollen som filminstruktør, og snart kan vi se hans dramafilm ‘Breathe’ med Andrew Garfield i hovedrollen. Men til efteråret kommer en anden film fra Serkis i biffen, og det er ‘Mowgli’, som er filmatisering af  Rudyard Kiplings litterære værk der selvfølgelig hedder ‘Juglebogen’.

Filmen er klart mere kommerciel end ‘Breathe’, men efter at have set traileren må jeg indrømme at jeg er en smule bekymret, da filmen meget ligner Disneys filmatisering af ‘Junglebogen’ tilbage i 2016. Jeg havde hvert fald håbet på en anden stil, og en mørkere tone, men nu kan jeg ikke helt vurderer filmen før jeg har set den.