streamingnyheder underworld

Skrevet den 26 september, 2017 | af Nicolaj N. Justesen

2

Underworld TV-serie bearbejdes

Underworld film-serien har eksisteret i mange år. Den første film udkom helt tilbage i 2003 og siden er det blevet til 5 film i dette univers. Den seneste tilbage i januar, som dog ikke havde dansk premiere.

Filmene har altid været blandt mine guilty-pleasures. Især de to første synes jeg var virkelig fede, men også 3’eren i form af en prequel er god. Siden er det dog gået nedad, og med en nyhed om at producer eller instruktør af samtlige film melder ud at han nu vil lave en TV-serie af materialet i stedet, kunne det godt lade til at vi har set det sidste til Kate Beckinsale’s Selene.

Ifølge Wiseman er planerne endnu kun i et meget tidligt stadie. Han er pt. ved at finde ud hvilket format han vil arbejde på, da han fortæller at serien “vil blive mere voksen og mindre comicbook agtig”. En ændring som jeg egentlig ikke kan se fungere. Ikke at jeg nogensinde har tænkt over at filmene virkede tegneserie inspireret, men når jeg tænker over en mere nede-på-jorden version af Underworld ser det ikke godt ud. Desuden virker den originale trilogi da til at være rigeligt voksen, men det vil jeg nok kunne se fungere.

Jeg håber dog at Wiseman ved hvad han laver. Som sagt er jeg ret glad for dette univers, og kan godt forestille mig det endnu mere ødelagt end det er i forvejen. Det der tiltrak mig til serien i første omgang var at det endelig var en rigtig vampyr-film, hvor man kunne holde med de blod-drikkende “monstre”, i stedet for at de altid var fjenden. Desuden mener jeg at jeg opdagede filmene første gang lige omkring Twilight-frenzien, så der var virkelig brug for et par ordentlige vampyrer der ikke lignede diamanter!

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+Share on TumblrShare on RedditEmail this to someone

Tags: , ,


Om skribenten

Film-nørd der er større fan af instruktørerne end skuespillerne (Burton, Wright og Del Toro skaber magi!). Gode film kan komme i alle genrer, undtagen "komedier" a'la Anchorman. Historien skal hænge sammen og skuespillet skal være overbevisende, men en middelmådig film kan godt hives op af at se flot ud eller have et godt lydbillede



2 Responses to Underworld TV-serie bearbejdes

  1. Hans says:

    jeg kan godt dele bekymringen om at den bliver mere jordbundet, synes netop en del af appealet var den der 00’er tidsboble med scene-goth aestethics og over-the-top action scener

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Tilbage til toppen ↑