For nogle ..." /> Universal Monsters bliver til Dark Universe - Filmpuls

filmnyheder darkuniverse

Skrevet den 23 maj, 2017 | af Nicolaj N. Justesen

0

Universal Monsters bliver til Dark Universe

For nogle uger siden kunne der skrives om at ‘The Creature From the Black Lagoon’ havde fået manuskript forfatter og dermed var Universal’s monster serie skudt ordentligt i gang.

Men nu er der flere nyheder om hele dette univers, som ellers har været meget sparet med indtil nu.

For det første skifter Universal officielt titlen af dette univers til ‘Dark Universe’, som nok vil gøre lidt for at få lidt mere reklame-venlighed ind over – og det lyder da egentlig også meget godt. Denne offentliggørelse blev lavet med en trailer-lignende sammenklipning af nogle af Universal’s originale monster film såsom Dracula, Frankenstein, The Mummy, The Invisible Man, Bride of Frankenstein, The Wolf Man, Phantom of the Opera og Creature From the Black Lagoon, der blev lavet op gennem 20’erne, 30’erne, 40’erne og 50’erne, sat til musik komponeret af Danny Elfman (Perfekt valg af komponist!):



Derudover kom der en masse nyheder om de enkelte film, der indtil nu er blevet offentliggjort. Den næste film i universet ‘The Bride of Frankenstein’ vil få premiere d. 14. februar 2019 (meget passende), og vil blive instrueret af Bill Condon, der senest har instrueret Beauty and the Beast, og ellers har film som Mr. Holmes og The Fifth Estate samt ikke at forglemme mesterværkerne Breaking Dawn part 1 og 2! Okay, måske skal vi lige glemme de to sidste…

Samtidig med denne nyhed, har Universal fået taget et gruppefoto med alle hovedpersonerne fra de kommende film:

darkuniverse01

Tom Cruise (Nick Morton), Russell Crowe (Dr. Henry Jekyll/Mr. Hyde), Sofia Boutella (Ahmanet aka. The Mummy), Javier Bardem (Frankenstein’s Monster) og Johnny Depp (The Invisible Man)

Og der skulle ikke gå lang tid før at vi får at vide hvem der kommer til at spille Frankenstein’s brud.

Derudover skulle Creature From the Black Lagoon filmen komme i 2019 og Invisible Man skulle forsvinde fra skærmen i 2020. Men mon ikke det når at blive flyttet. Til at starte med kan vi dog nøjes med at se hvordan første del af Dark Universe vil præsentere sig, når The Mummy får premiere d. 8. juni.

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+Share on TumblrShare on RedditEmail this to someone

Tags: , , , , , , , , , , ,


Om skribenten

Film-fanatiker med en svaghed for Tim Burton og en drøm om at blive film-instruktør. Giver alle film en chance og det eneste der nok ikke bliver set, er romantiske komedier og spoofs af andre film.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Tilbage til toppen ↑