Den 20. februar vender ..." /> 'Vikings' vender tilbage - Filmpuls

streamingnyheder vi anbefaler...

Skrevet den 27 januar, 2015 | af Kofi Lawson

0

‘Vikings’ vender tilbage

3. sæson af ‘Vikings’ er på vej.

Den 20. februar vender den anmelderroste serie ‘Vikings’ tilbage på HBO Nordic. Serien, som er skrevet og produceret af Michael Hirst, giver seerne et spændende indblik i vikingernes kultur, deres gudedyrkelse og tilbøjelighed til vold. I den nye sæson, som består af 10 episoder, er Ragnar (Travis Fimmel) blevet konge, og der hviler et stort ansvar på skuldrene af den tidligere bonde.

Med et løfte om mere land, fører Ragnar sit folk til Wessexs kyster mod en usikker skæbne. Kong Ecbert (Linus Roache) har givet mange løfter, men det er tvivlsomt, om han vil holde dem. Som en rastløs strejfer, søger Ragnar efter mere, hvilket han finder i den mytiske by Paris. Det rygtes, at byens murer er uigennemtrængelige, så Ragnar og hans mænd må stå sammen for at nedbryde murene, og sikre vikingernes plads i historien.

Den gribende familiesaga om Ragnar, Rollo (Clive Standen), Lagertha (Katheryn Winnick) og Bjorn (Alexander Ludwig) fortsætter, mens alliancer og loyale venskaber bliver sat på prøve, troen bliver udfordret, og forhold bliver anspændte. ‘Vikings’ fortæller den fascinerende historie om krigernes episke liv og oplevelser, og viser livet i en mørk tidsalder, i en verden regeret af røvere og opdagelsesrejsende.

Sæson 3 af ‘Vikings’ har premiere den 20. februar.
Sæson 1 og 2 vender tilbage til HBO Nordic sammen med premieren på den nye sæson.

Vikings

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+Share on TumblrShare on RedditEmail this to someone

Tags: ,


Om skribenten

Sci-fi nørd med en svaghed for Denzeeeeel.. (altså som skuespiller)



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Tilbage til toppen ↑