streaming

Skrevet den 6 april, 2015 | af admin

0

Virkelighedens Camorra

Tunge guldure, diamantøreringe, optegnede øjenbryn, undercut, pistoler, coke, skududveksling, mord, dyre biler, smukke kvinder bag køkkengryderne og bag lederen. Mafiosoen. Som planlægger. Som fører sine frontarbejdere rundt i det italienske ghettomiljø som dukkemageren fører sine dukker.

Og det er netop præmissen for den italienske serie Gomorrah, hvis første sæson (12 afsnit) nu kan ses i sin fulde længde på HBO. Serien er produceret af Stefano Sollima, og er solgt i over 30 lande. Den er baseret på bogen (skrevet af Roberto Saviano) og filmen (produceret af Matteo Garrone) af samme navn. Sidstnævnte vandt i 2008 Grand Jury Prisen på Cannes Filmfestival. Serien følger samme spor, som bog og film lagde ud. Men i forhold til filmen – som ellers var en glimrende social-realistisk fortælling – formår serien i endnu højere grad at stikke et spadestik dybere ned i den forurenede italienske undergrund. I serien får vi nemlig lov til at følge de skildrede personer, så de bliver mere end blot karikerede karakterer – vi følger deres udvikling mentalt og fysisk, vi følger deres indbyrdes intriger, magtkampe og blodige hævnaktioner internt i mafiakartellet og eksternt med konkurrende bander. Vi får et unikt og uforsødet – og yderst velproduceret – indblik i mafiaen i samtidens Italien – langt fra det billede vi kender fra The Godfather eller The Sopranos.

Skærmbillede 2015-03-23 kl. 13.57.17

Serien Gomorrah tager udgangspunkt i Naples – et ghettoområde i Italien, præget af organiseret kriminalitet, prostitution, drug dealers, og intense og vedvarende kampe mellem konkurrende mafiakarteller – og portrætterer – eller lade sig kraftigt inspirere fra – virkelighedens mafiakartel Camorra, som på globalt plan har og har haft en enorm indflydelse på og magt i mange af samfundets finansielle og politiske apparater og insitutioner (bl.a. har de investeret i rekonstruktionen af Ground Zero), hvilket gør serien endnu mere interessant og (tids)relevant. Valget af navnet ‘Gomorrah’ er helt bevidst, da det både giver klare associationer til Camorra, og samtidig – i ordbogen – refererer til et korrumperet og kriminelt byområde.

Skærmbillede 2015-03-23 kl. 13.55.56

Skærmbillede 2015-03-23 kl. 13.56.05

I Gomorrah følger vi Ciro (Marco D’Amore). Han arbejder for den magtfulde Savastano-mafiafamilie som højrehånd for familiens overhovede, Pietro (Fortunato Cerlino) – selvom konen Imma (Maria Pia Calzone) reelt er halsen der drejer hovedet i familien. Desuden fungerer han for oplærer for Pietros søn, Genny (Salvatore Esposito). Savastano-magtmonopolet i Naples trues dog af konkurrende mafiakarteller og bander, som ønsker at indtage forhandling og distribuering af euforiserende stoffer i området. Konflikterne intensiveres, og Pietro arresteres og ender i fængsel i isolation. Men hvem skal nu overtage tronen i Savastano-kartellet, mens patriarkaten er væk? Hvem er nu fjender og hvem er nu venner?

Umiddelbart synes Ciro at være det oplagte valg, men qua sit genetiske arvemasse, er Genny den naturlige arvefølge. Problemet er dog, at Genny er alt andet end kompetent til posten. Han er en forvokset, umoden, overforkælet dreng, som er rædselsslagen for blot at holde en pistol, omend han gerne praler at sit mod og evner. Genny har på ingen måde sin fars autoritære karisma og livsvisdom – han nyder godt af sit familienavns magt og respekt, men har indtil nu ingen ansvar haft.

Donna Imma tager derfor affære og udvikler sig gradvist til en køligt kalkulerende businesswoman, med mere flair for at styre et mafiakartel end sin mand og søn. Ciro ser sin mulighed for at stige i graderne og eventuelt indtage sin fraværende chefs magtposition, men Imma vil for enhver pris fastholde Savastanofamiliens magt, hvorfor hun tager drastiske midler i brug. Midler, som får konsekvenser for både Ciro, Savastano-kartellet og sønnen Genny …

Skærmbillede 2015-03-23 kl. 13.56.16

Skærmbillede 2015-03-23 kl. 13.57.28

Gomorrah er en medrivende serie, som understreger (kvalitets)seriens renæssance i dag.
Stefano Sollima sætter Italien på verdenskortet som film- og serieproducent – ligesom sin far Sergio, en af de store filmproducenter i 70’ernes Italien. Stefano lægger ikke fingre imellem i sin skildring af Camorra-kartellet. Der er ikke tilført forskønnende filtre eller farver. Vi ser festerne og stofmisbruget og volden og den hierarkiske hakkeorden internt i Savastano-kartellet. Vi ser overfloden og dekadencen hos Savastano-familien, som kontrast til fattigdommen og fremtidsløsheden på gaden. Vi ser hjerneskaller, der flækkes, når et projektil gennemborer pandehulen på et 16-årigt bandemedlem. For der er ingen barndom i ghettoen. Børnene vokser op blandt ghettoens udbrændte biler og skududvekslinger og mord af bandemedlemmer på åben gade. Deres sociale baggrund efterlader ikke meget spillerum for at grave sig ud ad ghettoen – den bedste karrierestrategi synes at være en indlemning i mafiaens altopslugende apparat. Mafiaen, der breder sig og spreder sig som kulturel cancer på både nationalt, transnationalt og globalt niveau. Mafiaen, som giver mere til den laveste socialgruppe i samfundet end regeringen, og derfor til stadighed opretholder sin hær af loyale tilhængere der vil dø for kartellets øverste overhovede.

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+Share on TumblrShare on RedditEmail this to someone

Tags: ,


Om skribenten



Tilbage til toppen ↑