N..." /> The Wolf of Wall Street fun facts - Filmpuls

film trivia Vil du vide mere om Wolf of Wall Street, så læs fun facts om filmen her på filmpuls.dk

Skrevet den 10 januar, 2014 | af Jeppe Andersen

0

The Wolf of Wall Street fun facts

Har du styr på dine fakta om ‘The Wolf of Wall Street’?

Når man læser diverse anmeldelser af ‘The Wolf of Wall Street’, så bliver filmen meget afmålt på Scorseses tidligere værker. Det er selvfølgelig helt fair, og jeg kan sagtens følge parallelerne fra bl.a. ‘Goodfellas’ og ‘Casino’. Men man skal dog bemærke, at det er ikke Martin Scorsese som har skrevet historien eller manuskript til ‘The Wolf of Wall Street’, hvor han har overladt manuskript til hans kollega Terence Winter fra serien Boardwalk Empire (creator af Boardwalk Empire). ‘Goodfellas’ og ‘Casino’ og er også baseret på en bog, men her har Scorsese skrevet manuskript. ‘The Wolf of Wall Street’ er filmet med “voice-over” (narrativ indtaling) lige som ‘Goodfellas’ og ‘Casino’, men det var Terence Winters idé og ikke Marty Scorseses. Terence Winter indrømmer dog, at han så mange ligheder mellem Jordan Belforts historie og ‘Goodfellas’ og ‘Casino’, og derfor valgte han også at skrive manuskriptet med “voice-over”.

Manuskriptforfatteren Terenec Winter til The Wolf of Wall Street

Det var Leonardo DiCaprio, der fik øje på den fascinerende historie, og derfor også er hovedmanden som producer på ‘The Wolf of Wall Street’. “Det fascinerende var Jordans fuldstændige ærlighed om selv hans mest vanvittgie handlinger. Han holdt intet tilbage. Han holdt ikke igen. Han gjorde ingen undskyldning for sit begær efter penge og sit vanvittige forbrug. Der var basis for en fascinerende figur i det – og det faktum, at han i sidste ende må betale prisen. For mig er hans historie indbegrebet af en periode, hvor vores finansielle institutioner gik fuldstændig skævt”, udtaler Leonardo DiCaprio.

Efter at DiCaprio havde besluttet sig for at lave en film om Jordan Belforts erindringer, beslutter han sig hurtigt for, at Marty Scorsese skal være instruktør på filmen. “Han er i stand til at give realisme, liv og en komisk dimension til mørket i historien, og det er der ikke mange filmskabere, der kan. Jeg husker tydeligt, at Marty fortalte mig, at ‘Goodfellas’ var en sort komedie. Derfor var han den første, jeg henvendte mig til”, forklarer Leonardo DiCaprio.

Martin Scorsese er selv historieinteresseret, og er lamslået over, at børskrak bliver ved med at gentage sig selv, som vi bl.a. har oplevet i slutningen af 1800 tallet, 1929, 1987, 1999, 2008, og han påpeger at det snart kan ske igen. Hele måden, hvor på alle bliver grebet af en slags eufori, hvor alle tror de kan blive rige og “only the sky is the limit”, hvorefter alt falder fra hinanden, og man indser, at kun få er blevet styrtende rige på andres bekostning. Netop den proces tiltalte Martin Scorsese at lave en film om, og desuden påpeger han, at Jordan Belforts historie passer perfekt ind i den amerikanske fascination af storhed og fald – gangster tradition.

‘The Wolf of Wall Street’ har faktisk været undervejs i flere år (5-6 år), hvor makkerparret DiCaprio og Scorsese senest havde planer om at indspille filmen i 2010, men af forskellige årsager indspillede de i stedet ‘Shutter Island’.

Martin Scorsese, Leonardo DiCaprio og Jonah Hill i The Wolf of Wall Street

På baggrund af Jonah Hills tidligere roller (eksempelvis ‘Moneyball’) følte Leonardo DiCaprio, at Jonah Hill ville passe perfekt til rollen som Donnie Azoff. De mødtes i Mexico, hvor de læste manus. Leonardo DiCaprio sætter pris på, når skuespiller som Jonah Hill viser stort engagement og “bliver” rollen, og derfor anbefalede han ham til Scorsese. DiCaprio understreger, at på optagelserne bringer Jonah Hill rigtig meget fed energi, og så er han super til at improvisere, hvilket var med til at løfte alle andre.

Matthew McConaughey havde også stor indflydelse, trods sin korte tid på settet pga. en mindre rolle. Der er en scene med ham og DiCaprio (vist i trailer 1), hvor han begynder at slå sig i brystet, mens han nynner en melodi/rytme. DiCaprio husker, at han kiggede med et “wtf” blik til Marty Scorsese, hvor Scorsese lavede tegn til at “go with the flow”. DiCaprio fortæller, at han senere blev inspireret af den scene med Matthew McConaughey, og bruger netop det i en scene, hvor han skal gejle hans tropper op til at tage kampen op.

Under optagelserne til Leonardo DiCaprios “taler scener” kom Steven Spielberg forbi for at sige hej til Scorsese og skuespillerne. Spielberg endte med at blive der hele dagen, og begyndte at “hjælpe og komme med input” til optagelserne. Scorsese påpegede, at de hyggede sig gevaldigt, og det altid er en fornøjelse når ens gode ven/kollega er så passioneret om filmmediet, at de ikke kan lade være med at blande sig.

Klik og læs ‘The Wolf of Wall Street’ anmeldelse.

 

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+Share on TumblrShare on RedditEmail this to someone

Tags: , , , , ,


Om skribenten

Historien er altid vigtig, Nolan, Tarantino og David Fincher er fantastiske og så er verdens sjoveste film Dum & Dummere.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Tilbage til toppen ↑