pulsen

Skrevet den 31 august, 2018 | af Jakob Sørensen

0

WTF momenter i film

Jeg vil gætte på, at du på et eller andet tidspunkt har oplevet, at en film er “ved siden af sig selv”. Og med det mener denne skribent, at der pludselig optræder et moment eller en scene, som slet ikke synes at passe til filmen, eller som kan slå dig ud af kurs. Det er ved disse øjeblikke, hvor man enten siger til sig selv eller råber: WTF (What the fuck)!!! Her kan du se nogle eksempler, som denne skribent stadig ikke kan få ud af hovedet.

Titel: Pieces / Prod. år: 1982

Efter gysersuccesen ‘Halloween’, så var scenariet om gale mordere der massakrere unge og gerne kåde mennesker, en formel der gav hurtig profit hos diverse filmdistributions kompagnier. Slasher-genren kom for alvor i gang, og en af de film som var med i denne bølge er ‘Pieces’. Præmissen er sårer simpel: Gal morder med motorsav dræber ungfolk på et college campus. Men undervejs i filmen kommer der en scene, der i første omgang fik mig til at skrige de gylde ord, WTF… men med en latter-stemme. I denne for mig ikoniske scene ser vi en kvinde der vandre rundt ude i mørket. Stemningen ligger bestemt til, at hun bliver det næste offer, men i stedet sker dette:



Copyright: Internacional Films / Artists Releasing Corporation

Titel: The Brothers Grimsby / Prod. år: 2016

Sacha Baron Cohen er nutidens store komiske skuespiller, og har opfundet karakterer såsom Ali G, Borat og den homoseksuelle moderapporter Brüno. I ‘The Brothers Grimsby’ spiller han en såkaldt samfundstaber, der bruger sin tid på at hænge ud ved pubben og se fodbold. Men en dag støder han ind i hans bror, som han ikke har set siden de var små. Og brormand, spillet af Mark Frost, er en britisk agent på en farefuld mission, hvor han får følgeskab at sin “taberbror”. I denne scene er brødrene i Afrika, hvor de prøver at finde et skjulested, da onde folk er efter dem. Men deres gemmested er ret…. “originalt”, men også ustyrlig mærkelig! Det hele kan siges med to ord: Elefant vagina!



Copyright: Sony/Columbia Pictures

Titel: Batman v. Superman / Prod. år: 2016

Meget hadet film, og denne skribent har været med til at opildne til dette. Det skal dog indrømmes, at alt med Batman fungere, også Ben Affleck, der viser sig at være perfekt til rollen. Ja, jeg ville ønske man bare fik en stand-alone film, hvor Affleck kunne folde sig ud som flagermusen, men hvad vi i stedet fik, var en elendig historie. Denne utrolig forhastende film, skrevet og instrueret af Zack Snyder, der gerne må holde op med at lave superheltefilm, er et kæmpe irritationsmoment for mig. Filmen har mange idéer og potentiale, men spilder dem fuldstændig. Og så er Jason Eisenbergs version af Lex Luther ganske utilgivelig ringe! Det var dog denne scene, som opsummerede, hvorfor denne film var en dårlig idé. I scenen hvor Batman og Superman slås, selvom deres grund til konflikt og had overfor hinanden, er utrolig sparsomt og ringe opbygget. Batman er ved at gør en ende på Manden af Stål, indtil der råbes MARTHA!, fra Supermans mund. Martha er Supermans jordiske mor, der bliver holdt fange af Luther. Men sjovt nok, så hedder Batman/Bruce Waynes mor også Martha. Og vupti, så beslutter flagermusen sig for, at de to ikke længere er fjender! Da dette skete, ja så lød nok det største WTF inde i min krop.



Copyright: Warner Bros. / DC

Titel: Sausage Party / Prod. år: 2016

Året 2016 var åbenbart et spektakulært år for WTF-momenter. Dog så er dette en af de mere glædelige eller retter sagt sjove af slagsen. Animationsfilmen ‘Sausage Party’ er bestemt ikke en, som man viser til børn og dem der stadig sidder foran flimmerskærmen hver fredag og ser ‘Disney Sjov’ klokken 19! Dette er animation for de platte og skæve hjerner, hvor man her introduceres for diverse fødevarer der kommer til live (eller de er i live) i et supermarket, som prøver at undgå menneskers forbrug af dem, så de ikke forgår. Filmen er fyldt til randen med jokes, der ikke er for sensitive fjerdebølge feminister, der leder efter “safe spaces”, hvor de kan opholde sig. Men især slutning er et gyldent WTF-moment, og byder på et decideret… madorgie!



Copyright: Sony/Columbia Pictures

Titel: Society / Prod. år: 1989

Denne herlige “body-horror” film, er instrueret af Brian Yuzna, som er manden bag film som ‘Re-Animator’ og dens efterfølgere. Og ligesom disse film, så er ‘Society’ også en vaske ægte kult-klassiker. I filmen møder vi den unge fyr Bill, der opvokset i en rig privilegeret familie. Men noget synes ved siden af med Bills familie, og han synes ikke rigtig at hører til. Det er der også en skræmmende grund til, for ikke nok med, at det slet ikke er hans familie, ja så er Bills mor, far og søster en del af et slags “high-society” elite/samfund af over-mennesker (jordiske rumvæsner af en art), der lever af at spise almindelige mennesker, ved at sammensmelte sig med dem i et bizart orgie-ritual. Ja, det lyder spøjst, og det er det i høj grad også, men underholdende er det. I denne scene ser vi finalen mellem Bill og en af disse over-mennesker. Jeg tror bestemt, at du vil sige WTF hér, hvor det ikke kun er din hjerne som der bliver vendt vrangen ud på!



Copyright: Wild Street Pictures

Titel: Life of Brian / Prod. år: 1979

Jeg elsker elsker Monty Python! Grundstenen til sort komik og den måde jeg bedst kan lide komedier/sketches på, ja det et noget denne britiske gruppe har opfundet. Deres bibelske komedie, ‘Life of Brian’, er også en gudeskøn og ikke mindst hylendende skæg film, der stadig holder, og er i min bog et mesterværk. Men, der er en scene som får mig lidt ud af kurs, selvom jeg elsker absurditeten. Og det er denne, hvor hovedpersonen Brian løber rundt i Jerusalem i år 33 efter Kristus, med romerne i hælende.



Titel: Banana Motherfucker / Prod. år: 2011

Gyser-genren har haft utrolig mange grene og afskygninger, men Banan-horror…. ja, det er alligevel ret nyt og ukendt! Alligevel, så er det hele filmen, som er et stort WTF-moment, og det kan vi takke de portugisere for, som har kreeret dette lækre værk. Nogle ville automatisk sige “makværk”, men prøv at ryg en bønne, og dette et den nye ‘Citizen Kane’!



Copyright: Troma

Ja, der findes mange flere film derude, som har momenter, hvor man bliver slået helt ud af kurs. Men, hvis man skulle nævne de fleste, så skulle der en bog til. Men har du et favorit WTF-øjeblik ? Hvis ja, så skriv endelig i vores kommentarfelt forneden.

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+Share on TumblrShare on RedditEmail this to someone

Tags:


Om skribenten

Har været filmnørd siden jeg som 4½ årig lokkede min far ind og se den første af Tim Burtons Batman film... og så var jeg solgt til stang lakrids.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Tilbage til toppen ↑