Af: Oscar Gade-Frimann

Oscar Gade-Frimann — Fri, 09 Nov 2018 21:24:47 +0000

Den her film er ikke en film jeg ville kalde et mesterværk. Det fik jeg i hvert fald ikke fornemmelsen af, da jeg så den. Men var den god? Åh ja, den var fantastisk. Instruktøren formår at fortælle den her historie om Armstrong perfekt. Jeg har læst andre anmeldelser af filmen der siger at han gjorde Armstrong til en ufølsom iskold mand uden særlig meget sympati. Det er jeg på ingen måde enig i. Jo, jeg kan godt forstå at man ville sige det, men filmens intention er jo at fortælle Armstrongs historie. Og hvis historien var sådan, at han var rimelig indelukket og var ufølsom ved første øjekast, så giver det da mening, at forfatteren og instruktøren vælger at portrættere ham på den måde. Hvordan ville man egentlig selv have det? Ens datter er død, og ens kolleger og venner falder på stribe ved hans skulder, allesammen med det mål at nå Månens overflade. Bliver man så ikke en smule humørforladt og ufølsom? Who knows. I hvert fald, så kæmpe et cadeaux herfra til Chazelle, Singer og Gosling.
En anden ting jeg også var meget glad over, var den intensitet instruktøren, cinematografen, klipperen og lyddesigneren formåede at projektere. Når man sad i raketten og hørte lydende omkring dig (kig længere nede), så på astronauternes udtryk og koncentration, så var det virkelig somom at man var til stede inde i raketten. Det var virkelig fedt. Fantastisk arbejde.

Så til billedet.
Nøj hvor er jeg glad for at cinematografen valgte at bruge 16mm til at skyde størstedelen af filmen med. Det giver, som du skriver, et tilbagekast til ældre dage. Og så er det også med til at indføre et rustikt og patineret udseende, som passer filmen perfekt. Og når vi så kommer til månen, så skifter vi med det samme over til 65mm. Er du gal et skarpt billede. Jeg så den ikke i IMAX, men Imperials projektor var fuldstændig udmærket til at projektere den skarphed og dybde der var i billedet på månen. Det spillede også supergodt ind i en cinematografisk sammenhæng.
Farverne var også fine. De var rimelig neutrale og havde et blåt og rent udseende. Det var med til at styrke billedet af at det er en realistisk og troværdig film. Så, også fantastisk dér.

Lyd.
En vis mand sagde engang at lyden er 80% af filmen. Og han havde ret.
Den her film ville ikke være det sammen, uden det lydbillede den har. Er du gal, jeg var helt blæst over det mix denne film havde. Hvis dette Atmos mix ikke bliver transfereret til Blu-ray udgivelsen, så ved jeg ikke hvad. Lydene de var overalt. Især i de meget intense scener oppe i raketterne. Rumlen og bassen, wooferen spillede, blæste én helt tilbage i sædet, og man sad med en nervepirrende fornemmelse, fordi at det var så intenst. Helt ærligt, så tror jeg ikke at jeg har hørt et bedre mix før den her film. Det var så fedt.
I hvert fald, jeg var imponeret.
Forresten, hvis du skal se den her film, så skal det forresten være i Imperial i København. Det er ikke nok med færre højtalere end 64. Sådan er det.

Ja, jeg var glad for den her film. Jeg kan dog godt forstå at den ikke får ratings på 8,5 eller derover på IMDb. Fordi som sagt, så er det ikke et mesterværk.

(Jeg har ikke kigget denne tekst igennem, så hvis der er stavefejl, så er det sådan.)

God dag.

Af: Jakob Sørensen

Jakob Sørensen — Sat, 27 Oct 2018 16:47:30 +0000

Som både film og rumnørd, så glæder jeg mig til at se filmen 🙂

Kommentarer til: Filmanmeldelse: ‘First Man’

Af: Oscar Gade-Frimann

Af: Jakob Sørensen