Sofa-faktor
Instruktør Wes Anderson insisterer til stadighed på at lave alle sine film, på en selvstændig og særdeles enestående facon. Trods støtten fra større og velkendte distributører, kaster Wes sig alligevel altid stædigt og ensporet ud, i filmprojekter, der langt fra er det typiske publikums dagligdagskost. Der er dog heller ingen farer for, at de store filmselskaber mister deres penge på at finansiere Hr. Anderson, for selvom det er anderledes og unikt, så er der aldrig problemer ved billetsalget, og anmelderene er ofte vilde med Wes Andersons skøre og kantede univers… Og med ’The Grand Budapest Hotel’, er det skam ingen undtagelse!
I filmen hører vi den utrolige, men sande historie om, hvordan den dengang unge og uerfarende lobbydreng, Zero Moustafa (Tony Revolori), endte med at overtage ejerskabet over det vidunderlige Grand Budapest Hotel. Over en omgang fin og delikat spise, fortæller Monsieur Moustafa hele historien til en meget interesseret ung forfatter (Jude Law), om hvordan 1932 blev starten på noget, der lå meget langt fra, hvad der burde kræves af en simpel lobbydreng. 
I 1932 møder vi Mr. Gustave H (Ralph Fiennes), den dedikerede og fokuserede ejer af The Grand Budapest Hotel, der efter en pludselig tragedie, får rodet sig ud i noget langt mere farefuldt og komplekst, end hvad man ellers ville kunne forvente fra en arbejdsgang som travl concierge. Lobbydrengen Zeros loyalitet over for Mr. Gustave, ender med også at få ham med i de samme risikable omstændigheder, og det umage makkerpar begiver sig modvilligt ud på et vildt og uforudsigeligt eventyr.
Med ’The Grand Budapest Hotel’ har Wes Anderson nået helt nye og kreative højder – specielt inden for klipningen og det visuelle, men især også med hensyn til historien, som her syntes endnu mere skarp og kompleks, end tidligere set hos Anderson. Historien virker næsten umulig at genfortælle, gengive eller på nogen måde gennemgå, på en lineær og forståelig facon. Den kræver at man holder tungen lige i munden og øjnene fast rettet mod skærmen – specielt, hvis man ønsker at fange den vidunderlige visuelle elegance, der pynter så flot på den farverige billedside. For Wes Andersons universer er som intet andet, fyldt med fejende flot kameraføring og beundringsværdi symmetri i hvert et billede. Hver en skuespiller gør desuden et fænomenalt job og især Ralph Fiennes er fremragende! Det er en verden man for alvor kan finde sig selv lykkelig fortabt i, men kun hvis man er villig til at overgive sig til alt hvad den kære Wes har at byde på – og det er en hel del!
Ekstra materiale
Udgivelsen er ikke proppet til randen med lækkerier, men det gør til gengæld også det hele mere indbydende og nemmere at navigere rundt i. Extra materialet indeholder ingen af de ellers ofte obligatoriske slettede scener, men der er stadig ’bag om scenerne’ optagelser at finde, inddelt i små separate klip á fire, så man hurtigt kan finde det som interesserer mest. Her får man også set lidt af det filmiske flair som Wes Anderson besidder, og hvordan han arbejder med kameraet såvel som skuespillerne. Meget fascinerende. Ud over disse, er der bl.a. en lille hyggelig sekvens med Bill Murray som ’guide’ og et par fotos og diverse interviews.